Gyldendal hyrer ny redaktionschef til skønlitterær afdeling

Efter en periode på Politikens Forlag vender kommende redaktionschef retur til Gyldendal, hvor hun især får den oversatte litteratur under vingerne.
Sofie Voller tiltræder hos Gyldendal 3. maj. | Foto: PRIVATFOTO
Sofie Voller tiltræder hos Gyldendal 3. maj. | Foto: PRIVATFOTO

Sofie Voller bliver fra 3. maj redaktionschef hos Gyldendal i forlagets afdeling for skønlitteratur, oplyser forlaget i en pressemeddelelse.

Den kommende redaktionschef får det primære ansvar for oversat skønlitteratur. Hun kommer fra et job som chef for udenlandske rettigheder hos Politikens Forlag, hvor hun i fire år bl.a. har haft ansvar for salg af rettigheder til flere danske og svenske forfatteres værker, og har tidligere arbejdet for Gyldendal med udenlandske rettigheder.

"Vi er meget glade for, at Sofie har sagt ja til at komme tilbage til Gyldendal. Hendes sans for den gode historie, hendes stærke internationale netværk, professionalisme og kendskab til både udenlandske og danske forfattere gør, at hun er den, vi manglede for at skabe det Gyldendal, vi gerne vil være," siger Simon Pasternak, forlagschef for Gyldendal Skønlitteratur i meddelelsen.

"Efter mange år som agent sætter jeg mig nu på den anden side af bordet, og jeg glæder mig til at bruge netop denne erfaring i arbejdet med at få de bedste internationale forfattere ud til de danske bogelskere," udtaler Sofie Voller om sit kommende job hos Gyldendal.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også