Karnov Group udnævner ny CEO – nuværende direktør stopper

Bestyrelsen for Karnov Group har udpeget Pontus Bodelsson som ny administrerende direktør for koncernen.
"Det er nu tid for mig til at aflevere posten til Pontus Bodelsson, der vil tage virksomheden ind i sin næste fase," udtaler adm. direktør i Karnov Group, Flemming Breinholt. | Foto: Karnov Group / PR
"Det er nu tid for mig til at aflevere posten til Pontus Bodelsson, der vil tage virksomheden ind i sin næste fase," udtaler adm. direktør i Karnov Group, Flemming Breinholt. | Foto: Karnov Group / PR

Pontus Bodelsson er udnævnt som ny CEO for Karnov Group, eftersom Flemming Breinholt står til at forlade sin post som adm. direktør for koncernen.

Det skriver Karnov, som er børsnoteret i Sverige og blandt andet beskæftiger sig med juridiske opslagsværker og udgivelser af bøger, i en pressemeddelelse.

"I løbet af Flemmings tid ved roret har Karnov Group forvandlet sig fra at være privatejet til et børsnoteret selskab på Stockholms Fondsbørs," udtaler Magnus Mandersson, bestyrelsesformand i Karnov Group.

Pontus Bodelsson vil formelt overtage posten fra 10. maj og skal lede "virksomheden ind i sin næste fase," lyder det fra Karnovs nuværende direktør, Flemming Breinholt.

"Jeg har haft fantastiske år i Karnov Group, og jeg er så stolt og beæret over at have ført virksomheden til sin markedsledende position inden for missionskritiske informationsløsninger i Skandinavien," udtaler han.

54-årige Pontus Bodelsson har uddannelsen Master in Law and Executive MBA og har over 20 års erfaring som adm. direktør fra seks forskellige selskaber - herunder den svenske mediekoncern Sydsvenskan/HD og det digitale selskab Nationalencyklopedin/NE, skriver Karnov.

Karnov lægger trecifret millionbeløb for norsk virksomhed

Corona presser Karnovs vækst i Danmark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også