Bogforum uddeler debutantpris trods aflysning

Selv om der ikke bliver nogen udgave af Bogforum 2020, uddeles Bogforums Debutantpris alligevel. Fem forfattere er nomineret.
Foto: Miriam Dalsgaard/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Miriam Dalsgaard/Politiken/Ritzau Scanpix

Årets udgave af Bogforum er aflyst, men alligevel uddeler bogfesten sin debutantpris, hvor vinderen i år offentliggøres live på DR2 den 8. november. Det skriver Kulturmonitor.

"Omstændighederne gør jo desværre, at vi ikke kan afholde Bogforum i år. Debutantprisen er imidlertid så vigtig en begivenhed, for hele branchen og ikke mindst for de danske forfatterdebutanter, at den ikke "kan sidde over". Bogforum har derfor valgt at fastholde prisen og uddelingen trods aflysning af selve messen," udtaler Andreas Norkild Poulsen, udstillingsleder hos Bogforum, i en pressemeddelelse.

Blanst 46 indsendte værker har juryen udvalgt fem nominerede til prisen. Med prisen følger 50.000 kr. Sidste års vinder var Amalie Langballe for sin roman "Forsvindingsnumre".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også