"Jeg har altid været dårlig til at gå hjem fra festen"

Anne Knudsens afsked med Weekendavisen har været forberedt i "en god måneds tid", fortæller hun.
Foto: Per Folkver/Polfoto
Foto: Per Folkver/Polfoto

Weekendavisens afgående chefredaktør og adm. direktør, Anne Knudsen, tog ikke selv initiativet til sin afsked, men blev i stedet prikket på skulderen og bedt om at forlade posten, som hun har bestredet siden 1998. Det fortæller hun til DR.

I går blev det meldt ud, at hun bliver afløst på chefredaktør-posten af Martin Krasnik, mens Berlingske Medias adm. direktør, Mette Maix, overtager posten som adm. direktør. Anne Knudsens afsked med avisen har været forberedt i "en god måneds tid", fortæller hun.

"Jeg har altid været utrolig dårlig til selv at finde ud af at gå hjem fra en fest, og så er det jo godt, hvis andre prikker en på skulderen, når det er tid. For blive til evige tider skal man jo ikke," skriver Anne Knudsen i et skriftligt svar til DR.

Anne Knudsen fortsætter ifølge Martin Krasnik som skribent på Weekendavisen. Derudover vil hun igen skrive bøger, fortæller hun til DR.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også