For anden dag i træk redegjorde bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus, Lars Munch, tirsdag for mediehusets rolle i den række af sager, der med koncernen som centrum har præget den offentlige debat med jævne mellemrum de seneste månederne.

Mandag havde medarbejderne i koncernen mulighed for at stille spørgsmål til bestyrelsesformanden, og tirsdag var turen kommet til seks indbudte medier, skriver Jyllands-Posten.

De seneste måneders blæst om JP/Politikens Hus begyndte i oktober med to bogudgivelser – Flemming Roses "De besatte" og portrætbogen "Pansergeneralen" om Jørgen Ejbøl.

I sin bog beskriver Flemming Rose, hvordan en håndfæstning lagde bånd på hans virke de sidste fem år af hans tid på Jyllands-Posten, inden han stoppede i slutningen af sidste år. I "Pansergeneralen" gav Jørgen Ejbøl udtryk for, at han mente, at Flemming Rose havde svigtet sin arbejdsplads i efterdønningerne på Muhammed-sagen.

Når Lars Munch skal pege på, hvilken af de seneste tids historier, der går ham mest på, peger han netop på Muhammad-sagen. Koncernledelsen er blandt andet blevet kritiseret for at blande sig i de redaktionelle beslutningsprocesser gennem håndfæstningen af Flemming Rose.

Når man kigger på håndfæstningen, begrundes den med Muhammed-sagen og hensynet til 2000 medarbejderes sikkerhed. Men der refereres jo til meget andet, han ikke må skrive og udtale sig om. Er du enig i, at den rækker ud over Muhammed-sagen?

"Den håndfæstning har en særlig baggrund. Vi – Jørn Mikkelsen, Jørgen Ejbøl, Flemming Rose og jeg – skulle have et møde på mit kontor, hvor vi ville diskutere, hvordan vi skulle komme videre. Til det møde havde Jørgen Ejbøl sendt et udkast til den såkaldte håndfæstning i en mail til mig. Det er den, Flemming Rose har offentliggjort. På det møde lå håndfæstningen som et udkast, og der kunne Flemming Rose og Jørn Mikkelsen have valgt at sige, at det går aldrig, men det blev ikke sagt. Vi kunne også have sagt, at vi må skilles, men det blev heller ikke sagt," siger Lars Munch til Jyllands-Posten.

Ifølge bestyrelsesformanden var håndfæstningen i 2011, som Flemming Rose gengiver i sin bog "De besatte", et udkast. Sagen endte ikke med en klart defineret og underskrevet aftale mellem ledelsen og Flemming Rose. Sidstnævnte valgte at blive på avisen, og hvis han ikke havde kunnet acceptere vilkårene, var parter sandsynligvis blevet nødt til at skilles, udtaler Lars Munch til Jyllands-Posten.

Er det en forkert opfattelse, at koncernledelsen var drivende i det her frem for chefredaktøren?

"Jeg ved ikke, om det er en forkert opfattelse, men vi talte om det dagligt. Jeg var i tæt dialog med Jørn Mikkelsen. Jørgen Ejbøls interesse i sagen var stor, men det var også for at beskytte medarbejderne. Det er jo velbeskrevet i både Roses bog og bogen om Ejbøl, hvad der foregik. Vi var i undtagelsestilstand. Det var en særlig sag, som involverede menneskeliv, som involverede medarbejdernes sikkerhed, og derfor foretog vi os ting, som vi normalt ikke ville gøre," siger Lars Munch til Jyllands-Posten.

Han beskriver samtidig det efterfølgende opgør omkring Muhammad-sagen som ulykkeligt.

"Det var en ulykkelig sag. Den endte i et opgør i de to bøger, og det er jo en ulykkelig slutning. Så vidt jeg kan forstå, har Rose og Ejbøl været nære venner. Måske skulle de have taget den privat."

JP/Pol-chef: Vores omdømme lider under Ejbøl-sager 

Lars Munch: Vores omdømme er skadet 

Tillidsrepræsentant: JP/Pol-bonusser virker provokerende 

JP/Pol-formand indkalder ansatte til debatmøde