Ingeniøren sætter nyt ledelseshold

Fagbladet Ingeniøren udnævner ny chefredaktør og går samtidig på jagt efter en kommerciel direktør.
Ingeniørens ansv. chefredaktør hedder fremover Trine Bjerregaard | Foto: PR/Mediehuset Ingeniøren
Ingeniørens ansv. chefredaktør hedder fremover Trine Bjerregaard | Foto: PR/Mediehuset Ingeniøren

To måneder efter tidligere chefredaktør og direktør Arne Steinmark stoppede, har Mediehuset Ingeniøren lagt sig fast på en ny ledelsesstruktur og - i hvert fald delvist - sat nyt ledelseshold.

Det skriver huset i en pressemeddelelse.

Fremover opsplittes den øverste ledelse. Konstitueret chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard bliver på posten som ansv. chefredaktør og samtidig mediehuset er gået på udkig efter en adm. direktør, der skal dedikerer sine kræfter til at løfte forretningen.

”Vi har to grundlæggende opgaver: Vi skal sikre, at vi fortsat udvikler os publicistisk, så vi bevarer rollen som Danmarks stærkeste teknologimedie. Og vi skal udvikle vores forretninger omkring mediet i en stærkt foranderlig mediebranche. Vi tror på, at det bedst gøres i et tæt makkerskab mellem en sikker publicistisk person og en tilsvarende stærk strategisk kommerciel profil,” siger bestyrelsesformand Jens Wittrup Willumsen i meddelelsen.

Den nyudnævnte chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard har været ansat i mediehuset siden 2004, de seneste 7 år som redaktionschef.

”Jeg er både glad for og stolt over at få lov til at stå i spidsen for den videre udvikling, der skal bringe Ingeniørens medier med ind i fremtidens mediemarked. Men jeg er også ydmyg. Enhver, der arbejder i mediebranchen, ved, at det ikke er nogen let opgave i en verden, hvor både medievaner, forretningsmodeller og medieteknologier forandres og udfordres konstant. Så selv om jeg har en dygtig og engageret redaktion bag mig, er jeg glad for, at jeg også får en kommercielt stærk strateg at spille bold med,” siger Trine Reitz Bjerregaard i meddelelsen.

Mediehuset Ingeniøren er et selvstændigt aktieselskab med Ingeniørforeningen IDA som hovedaktionær. Huset driver foruden hovedmediet Ingeniøren og ing.dk it-mediet Version2 og jobportalen Jobfinder. 

”Jeg tog en stiv whiskey og sagde op”

Ingeniørens direktør og chefredaktør stopper 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også