Journalistforbund dropper anke mod Stampen-løsning

Forbundet vil forhandle direkte med Stampen om medlemmers tilgodehavender i stedet for at anke byrettens godkendelse af rekonstruktionsforslag.

Det svenske journalistforbund vil alligevel ikke anke byrettens godkendelse af et rekonstruktionsforslag fra Stampen Local Media, sådan som forbundet tidligere har varslet. Det skriver Journalisten.se.

Forbundet repræsenterer en række ansatte, som har fået fratrædelsesgodtgørelser, og som må vinke farvel til tre fjerdedele af beløbet, hvis rekonstruktionen bliver til virkelighed, som den er på tegnebrættet nu. Det fik forbundet til at modsætte sig forslaget, fordi det frygter, at det fremover vil blive mere usikkert at tage imod frivillige fratrædelser med dertilhørende godtgørelse, hvis man sidenhen risikerer at måtte vinke farvel til en del af beløbet.

Men journalistforbundet har alligevel valgt ikke at klage over byrettens godkendelse af forslaget til hovrätten, som er en højere retsinstans.

"Vi har godtaget vurderingen, at hovrätten ikke kommer til at lave en anden bedømmelse end byretten. Så at klage over beslutningen kommer ikke til at besvare de spørgsmål, som vi vil have svar på," siger journalistforbundets forhandlingschef Johan Lif til Journalisten.se.

I stedet vil forbundet forhandlle direkte med Stampen.

"Vi vil indlede en forhandling med virksomheden. Og vi er klar til at gå så langt som muligt for, at vores medlemmer får de penge, de er berettiget til," siger Johan Lif.

Et flertal af medieselskabets kreditorer har allerede sagt ja ordningen, hvor de giver afkald på 75 pct. af deres tilgodehavender.

Økonomisk lidende Stampen har også vakt dansk interesse. I starten af september kom det frem, at JP/Politikens Hus har lagt en føler ud for at erhverve udgivelserne i det svenske mediehus.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også