"Ekstra Bladet er sluppet nådigt"

Chefredaktør på Ekstra Bladet Poul Madsen kalder avisens afskedigelser af fire faste fotografer og layoutere for ”nådigt sluppet”. Chefredaktøren mener at Ekstra Bladet fortsat vil være ” en rigtig flot og god avis.”
Foto: /ritzau/Rasmus Flindt Pedersen/Arkiv
Foto: /ritzau/Rasmus Flindt Pedersen/Arkiv

Ekstra Bladets spareplan, hvor avisens fire faste fotografer og fire faste layoutere er blevet afskediget, er nådigt sluppet. Det siger chefredaktør Poul Madsen til Journalisten.

 Ekstra Bladet fyrer alle fastansatte fotografer  

” Vi opsiger otte journalistiske medarbejdere, og fem-seks af dem bliver tilbudt en ny aftale på freelancevilkår. Midt i en omskiftelig mediebranche – og når vi kigger på, hvad Politiken og Jyllands-Posten skal igennem – må man alt andet lige sige, at vi slipper nådigt," siger han til Journalisten og påpeger, at layout og foto berører forholdsvis få mennesker, men giver store besparelser.

 Politiken skal nedlægge 40 stillinger

 JP skal spare 30 mio. - ingen frivillige fratrædelser 

I alt skal Ekstra Bladet finde besparelser for 22 mio. kr., hvor man stadig mangler at forhandle om seks mio. kr.

 Ekstra Bladet skal finde besparelser for 22 mio. 

Chefredaktøren er dog ikke bekymret for, at udseendet på avisen svækkes, men fastslår over for Journalisten, at "avisen også fremadrettet bliver en rigtig flot og god avis.”

Han vurderer, at man fremover kan nøjes med fire timers layout, der vil blive udliciteret, og som tager udgangspunkt i en skabelon.

Ekstra Bladets medarbejdere nedlagde torsdag aften arbejdet i sympati med de fyrede kolleger, men møder på arbejde igen fredag morgen.

 Ekstra Bladets journalister har nedlagt arbejdet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også