Pearson-aktien falder til bunds efter nedjustering

Den tidligere Financial Times-ejer får kurssmæk efter nedjustering.
RITZAU/FINANS

Britiske Pearson, der tidligere i år solgte nyhedsmediet Financial Times for at fokusere på lærebøger, har en særdeles hård dag på børsen onsdag.

Selskabet har i forbindelse med en periodemeddelelse nedjusteret forventningerne til hele året, og det skuffer investorerne, som sender aktiekursen ned i kulkælderen. Det skriver Bloomberg News.

Selskabet venter nu et justeret resultat per aktie (EPS) i den nedre del af intervallet 70-75 pence mod tidligere 75-80 pence.

Nedjusteringen skyldes angiveligt et fald i antallet af tilmeldte universitetsstuderende i USA og et skuffende salg i blandt andet Sydafrika.

Aktien falder kort før middag 16,3 pct. til 994 pence og er derved den mest faldende aktie i hele det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks. Ikke siden terrorangrebet den 11. september 2001 er aktien faldet så meget.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også