Fagbladet Søfart hyrer kommerciel direktør

Ny kommerciel direktør med fortid hos jobdatabase skal styrke markedsføringen af det maritime blad.

Seapress ApS, som udgiver bladet Søfart, har ansat Helle Drachmann som kommerciel direktør. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Helle Drachmann kommer fra en stilling som direktør for jobdatabasen Job2sea og har derudover en baggrund inden for HR og online-forretning. Som kommerciel direktør skal hun sikre, at Søfarts journalistiske kvalitet fremover bliver markedsført endnu bedre. Derudover skal hun sikre en ny it-struktur, udvikle salg og marketing og varetage samarbejdet med fagbladets kunder og samarbejspartnere, lyder det.

"Vi er glade for at kunne tiltrække en kapacitet som Helle til Seapress. Med hendes erfaringer, netværk i branchen og engagement ser vi frem til at høste nogle af frugterne af de store redaktionelle fremskridt, vi har set over det seneste år," siger Ole Frie, direktør i Seapress.

Seapress blev sidste år overtaget af organisationen Søfartens Fremme for at sikre bladets fremtid. Seapress kom ud af seneste regnskabsår med et underskud på 404.000 kr., hvilket var lidt mere end en halvering i forhold til underskuddet året før.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også