'Mobilepay' slår 'digital borger' som årets ord

P1-programmet Sproglaboratoriet har kåret 'mobilepay' som årets ord i 2014, hvor 'tys-tys kilde' var nomineret som årets nye ord.
Foto: PR
Foto: PR
MATHIAS BENCKE FREMMEN (FINANSWATCH), LOUISE RESEKE

Mobilepay er ikke bare en finansiel nyskabelse, men tilsyneladende også retorisk nyskabende. I hvert fald har ordet modtaget hæderen som Årets ord 2014.

Det er P1-programmet Sproglaboratoriet, der siden 2008 har kåret årets ord. Mobilepay vinder foran ord som 'digital borger', 'regnbueaktivist', 'inklusion' og 'ebola'.

I kategorien Årets nye, hvor bl.a. 'tys-tys kilde' var nomineret vandt 'spornoseksuel', mens årets ghettodanske ord blev 'shabab/shababe' og årets øv-ord gik til 'bum' og årets skønne ord 'søstjernemel'.

”Det, der er helt særligt for i år, er alle de mange ordforslag, som har med den grønne omstilling at gøre, og som afspejler mange menneskers øgede bevidsthed om miljø, livsstil og fødevarer. For eksempel deleøkonomi, madspild, nedskalering, hønsefræsere, byhave, fødevarefællesskab og normcore. Og hele tre af de ord er nominerede: Madspild, byhave og normcore,” siger Helle Solvang, vært på Sproglaboratoriet på P1 i en meddelelse.

Tidligere vindere af årets ord er 'undskyld', 'stenalderkost', 'arabisk forår', 'vuvuzela', 'lømmelpakke', og 'udlændingeservice'.

Se de nominerede i hoved- og underkategorier her - vinderne er fremhævet med fed:

ÅRETS ORD 2014
Kilde: DR

  • Byhaver
  • Digital borger
  • Ebola
  • Girafgate
  • Hverdagssexisme
  • Inklusion
  • Konkurrencestat
  • Madspild
  • Mobilepay
  • Nødløgn
  • Regnbueaktivist
  • Retænke

ÅRETS NYE ORD 

  • Tys-tys kilde
  • Skeuomorfisme
  • Spornoseksuel
  • Normcore

ÅRETS GHETTODANSKE ORD

  • Halla, Halla  udråb, som understreger, at der er gang i den (opr. Arabisk)
  • Markering – sætte sig igennem, gøre opmærksom på sig selv, statuere et eksempel (opr. Dansk)
  • Oralé – glædesytring (opr. Spansk)  fx oralé, pizzaen er klar
  • Shabab /Shababe: ven/veninde (opr. Arabisk)

ÅRETS ØV-ORD

  • Bum
  • Fremadrettet
  • Vækste
  • Reform

ÅRETS SKØNNE ORD 

  • D.A.U.D.A.
  • Kælegris
  • Normcore
  • Søstjernemel

ÅRETS VENDING (afgøres først i næste uge)

  • Den havde jeg ikke lige set komme
  • Det' det
  • Folketinget skal have sandheden og ikke andet end sandheden (Hækkerup)
  • På den lange bane

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også