Berlingske fravælger annoncer i ny børneavis

Den nye børneavis fra Berlingske Media, Kids' News, skal finansieres af løs- og abonnementssalg. Avisen bliver uden betalte annoncer, oplyser koncernen.

Det bliver en avis med adgang forbudt for kommercielle annoncører, der rammer markedet i slutningen af måneden.

Det kom frem under præsentationen af den nye børneavis fra Berlingske Media, der netop nu er i gang i mediehusets hovedkvarter i København.

Børneavisen, der får navnet Kids' News, udkommer første gang d. 25. april og kommer til at koste 29 kr. i løssalg og bliver altså uden betalte annoncer.

24 sider hver fredag 

Ud over løssalg kan avisen købes i abonnement til en pris på 297 kr. for et kvartal og 948 kr. om året, fremgår det af præsentationsmaterialet.

Avisen får en volumen på 24 side og udkommer hver fredag i et oplag på 6500-7000.

Berlingske Media har til start indgået løssalgsaftaler med 1000 forhandlere, oplyser koncernen, der får Kids' News på hylderne, heriblandt Kvickly, Føtex, Bilka, Statoil og Shell.

Børnejournalister anmelder

Redaktør for Kids' News er hentet internt og bliver Jonas Stenbæk Christoffersen,  der siden 2009 har været souschef på Berlingskes indlandsredaktion.

Børneavisens website er åbnet og fortæller om en avis med et publicistisk projekt, der vil dække ugens vigtigste nyheder fra ind- og udland og "forklare baggrund, årsager og sammenhænge, så begivenhederne giver mening for børn". Ud over aktuelle nyheder bliver kerne stofområderne sport, viden, dyr, mad og anmeldelser, der er skrevet af en korps af børnejournalister.

Se mere her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også