MediaWatch

Årets pressefoto fortæller historie "udenfor fatteevnen"

Årets Pressefoto og Årets Pressefotograf blev fundet på Politiken, da Pressefotografforbundet kårede årets vindere i dag. Se vinderlisten her.

2954 fotografier, 25 tv-indslag og 13 multimediebidrag var indsendt af 196 fotografer til Årets Pressefoto, der blev afsløret i dag. Se vinderne i de 15 kategorier og læs dommernes begrundelse her.

 

1. Årets Pressefoto

Peter Hove Olesen. Politiken

Tyfonen Haiyan - Udslettet

Juryen diskuterede ikke mange andre kandidater som vindere i denne kategori, for de var fanget af dette billede fra begyndelsen. I ét skud fortælles hele den historie, som er så enorm og dyb, at den ellers ligger udenfor fatteevnen. Det er ganske vist ikke et let aflæseligt fotografi. For før man fatter, hvad det i virkeligheden viser, skal det lige vendes en gang inde i hovedet. Derefter går man på opdagelse, og det er svært at blive færdig, for der er hele tiden nye detaljer at få øje på. På trods af, at det er meget ’fladt’, er der en stor voldsomhed i billedet. Det er apokalyptisk og skræmmende, her er der ingen steder at gemme sig eller gå i sikkerhed. Billedet beviser, at nogle gange er man nødt til at trække sig lidt væk fra den menneskelige smerte for at kunne beskrive årsagen og de efterfølgende konsekvenser. I tankerne fortsætter fortællingen om det ødelagte land, hvor menneskerne nok en dag vender tilbage for at genoptage deres fiskeri og genopbygge deres plantager. Men foran os har vi kun et stærkt vidnesbyrd om årets største naturkatastrofe. Heri ligger også et element af fascination af, hvad der sker, når naturkræfterne for alvor slippes løs. En fascination, der pirker til vores egen iboende frygt for, at vejret går amok. 

 

 

2. Årets Pressefotograf

Joachim Adrian Mikkelsen. Poltiken

Årets Pressefotograf forstår først og fremmest at skabe nærvær i sine billeder samtidig med, at han har styr på sin historiefortælling. Det var de egenskaber dommerne fremhævede mest ved årets vinder. I alle de indsendte fotografier anede de en personlig stil, nærmest en signatur, hvor man fornemmer mennesket og menneskeligheden bag kameraet. De bemærkede også, at der er tale om en fotograf, som arbejder for alle sine billeder og flytter sig rundt, som der er behov. Der er mennesker i næsten hele kollektionen, og det er skæbner, man kan mærke, så det gør ondt. Nærværet, syntes de, var særligt fremtrædende i serien om drengen og børnehjemmet (vinder i kategorien Årets Reportage Danmark) samt i portrættet, hvor fotografen på snedig vis bryder fladen, så mennesket kommer tættere på beskueren. Vi også helt inde i smerten hos pigen i Bangladesh, hvor fotografen igen viser sin empati og demonstrerer sit talent for at formidle følelser gennem autenticitet i højere grad end gennem æstetik. Alle fotos kan stå alene og fortælle deres historie, og han er ikke bange for at levere et politisk statement som i billedet med kyllingerne. 

 

3. Sport Action

Peter Hove Olesen. Politiken

Springer

”Dette er action!”, mente dommerne og udnævnte uden at tøve billedet af udspringeren som vinder. Det er smukt, æstetisk og præcist, det er flot framet med lækkert lys, og så fanger det øjeblikket. Det har også et stærkt element af den i overført betydning ’generende sten i skoen’; man aner ikke, hvor han springer fra, eller hvor han lander. Det viser, at man også kan lave et sport-action billede ved at gå langt fra, når man skal fotografere. Og fotografen overbeviste dommerne om, at lige præcis sådan, så dette øjeblik ud, hvilket er et action-fotografis fornemste egenskab.

 

 

4. Sportsreportage

Nicolai Linares. Scanpix

Slagsbror

Årets vinderbillede er plukket ud af en stærk serie, som efter dommernes mening kunne have været bedre redigeret. De var til gengæld meget sikre på valget af den bidske kamphund af en mand, der viser både forfængelighed og sårbarhed, som han står der alene og ser sig i spejlet. De var fascinerede af historien om en mand, der søger ud af en tilværelse med vold og bandekriminalitet, og ender med at gøre volden til sin legitime levevej. Det er et billede, der ikke bare besvarer spørgsmål, men også åbner op flere, fordi man føler, at slagsbroren her viser en flig af sit indre selv. Det virker som om, der her er tale om en fotograf, der har arbejdet længe som fluen på væggen på at nå øjeblikket, hvor dette billede er muligt. Der ligger et rigtig fint lys i billedet, der åbenbarer smerten i ansigtet, og samtidigt viser os ryggen med tatoveringen af Jomfru Maria og teksten: ”Only God can judge me”. 

 

 

5. Nyhed Udland

Mads Nissen. Scanpix

Homofobi i Rusland

Den russiske regering vedtog i juni måned en lov, der kriminaliserer positiv omtale af bl.a. homoseksualitet overfor unge og børn. Et voldsomt slag for både ytringsfriheden og homoseksuelles rettigheder, der har givet stærke reaktioner i ind- og udland ikke mindst fordi, de olympiske sommerlege 2014 afholdes i Rusland. Dommerne fremhævede, at dette er en godt gennemarbejdet serie, der viser mange aspekter af et vigtig emne, som er oppe i tiden. Det er en meget kompleks historie, der her er grundigt fortalt, så alle kan være med, selvom den bevidst springer meget i sin fortælleform. Dommerne mente ikke, at det er en klassisk nyhedshistorie, selvom den er aktuel. Men de var forundrede over, hvor rystede de blev over dele af historien, der essentielt handler om at miste noget så fundamentalt som retten til at udtrykke sin seksualitet. De mente, at det må have krævet meget af fotografen at komme ind i miljøet og derefter rundt i så mange dele af det. Og de roste, at han samtidig har været på pletten og fået selve nyhedsvinklen skarpt med.

 

 

6. Portræt

 

Tor Birk Trads. Information

ADHD – Dem de andre skal lege med

Dommernes eneste diskussion i forhold til vinderen i denne kategori gik på, om de skulle vælge et enkelt billede eller hele serien. For de sarte portrætter af en række forskellige børn med en fælles problemstilling, tiltrak dommernes opmærksomhed med det samme. De valgte dog kun at præmiere dette foto, som de fandt, var langt det stærkeste i serien. Billedet af Jens i 6.klasse gik lige i juryens hjerter, og de understregede, hvor fint det er som portræt af ikke bare et barn, men også noget man ikke kan se. ADHD er normalt en diagnose, man forbinder med støj og aktivitet, men her er der så stille så stille, at man kun fornemmer en lille smule uro i drengens øje. Det er en enkel og flot visualisering, hvor øjet nærmest bliver en tragt for kanalisering af den fremtid, der venter lige om hjørnet, hvor den unge dreng skal kastes ind i en almindelig skole. På den måde bliver dette fotografi et fornemt destillat af hele serien. De syntes også, at det er et modigt valg, at gå i mod forventningerne og fotografere det så stille og desuden lave det i modlys.

 

 

7. Nyhed Danmark

Anton Unger. Ekstra Bladet

Frygten for at se vælgerne i øjnene

”Et sjældent set godt reportage pressefoto”, kaldet dommerne vinderbilledet. Man har en fornemmelse af, at statsministeren normalt har sit ’game-ansigt’ på 24/7, men her er hun fanget i et stjålent øjeblik, hvor man læser usikkerhed og nærmest frygt i øjnene på hende. På næsten ingen fotografier ser man de to års rutsjetur i meningsmålingerne og de mange ministerproblemer, regeringen har været plaget af. Men lige her er en flig af mennesket bag magten, der om få minutter skal stå ansigt til ansigt med sine vælgere med facaden genoprettet. Billedet er godt framet, så den mørke, kolde bil danner den beskyttende magtboble, som hun træder ud af.

 

 

8. Reportage Danmark

Joachim Adrian Mikkelsen. Politiken

Når familien lukker

Der var flere billeder i historien om den sidste dag på/for børnehjemmet, der rørte dommerne, og de var enige om at udpege serien som en klar vinder fra starten. De roste fotografen for at gøre op med fordommen om, at et børnehjem er et ’ondt’ sted, som nogle forældre har for vane at true deres børn med. Det her er først og fremmest et rigtig hjem for den unge mand, og de andre børn er hans søskende. Afskeden er samtidigt et farvel til barndommen, for han står ufrivilligt på tærskelen til et nyt liv. Men han vil ikke have muligheden for at komme forbi barndomshjemmet i ny og næ, når han trænger til omsorg fra familien. På den måde fortæller billederne også om, hvordan verden ser ud i 2013. Juryen var imponeret over, hvor meget fotografen har nået at komme rundt om historien på en enkelt dag og lægge en fortælling ind i forløbet. Den er en helstøbt og yderst klassisk reportage, der holder sit momentum hele vejen samtidig med, at der bliver taget nogle modige valg. Det er en fotograf med et godt øje og en klar ide om, hvordan serien skal skrues sammen. Man bliver suget ind i drengens følelser med det samme, og træet er et genialt symbol på hele hans verden. 

 

9. Danmark hverdag

Maria Kristine Fonfara. Freelance

Thomas og Vickie

Billedet vandt juryens hjerter, fordi det er en sårbar situation, som er fotograferet med overraskende værdighed. Det underliggende spørgsmål, som fotoet stiller os, er, om alle har ret til et sexliv? For hvad gør man, når man er forelsket, men fuldstændig afhængig af andre mennesker, også når det kommer til denne fundamentale del af livet? På den måde er der trods aktørernes særlige handicap masser af identifikation for alle andre, for det er svært at lade være med at tænke: tænk, hvis det var mig. At nogle hjælpere ikke vil assistere, som det oplyses i billedteksten, fandt dommerne på en gang både grænseoverskridende og forståeligt. Men den viden øger billedets indre spænding mellem de to hjælpere i sort tøj og de på alle måder nøgne skikkelser, der ikke har noget valg i forhold til at lade sig se sådan. Det er et billede, der lever i kraft af sin historie, og det er taget af en fotograf, der dygtig til ikke at være tilstede. 

 

10. Årets reportage, udland

Peter Hove Olesen. Politiken

Nordkorea

Serien er fotograferet et sted, det er meget få beskåret at besøge og endnu færre at få lov til at arbejde. Fotografens formål har tydeligvis været at komme ind og beskrive landets lukkethed på en måde, som styret ikke havde tænkt. På trods af de umulige arbejdsbetingelser er det alligevel lykkes fotografen at komme tæt på. Billederne gør både op med fordommene om landet og bekræfter dem samtidigt. Man læser alting i billederne anderledes, når man ved, at de er taget i Nordkorea og ikke i fx Kina. Her giver det mening, at tage billeder i forbifarten af folk, der går på togskinnerne, men det siger samtidig noget om fotografens frygt for at blive opdaget. Serien viser, at de også er mennesker i Nordkorea, og stiller på fin vis massepsykosen op mod normaliteten i ethvert samfund, og lader menneskeligheden vinde. Stramheden i fotografiet går igen i redigeringen, og juryen roste fotografen for at have indsendt det rigtige udvalg.

 

 

11. Åben Klasse

Peter Klint Busk Jørgensen. Politiken

De åndssvages ø

Der er en særlig poesi i alle vinderbillederne, der smittede af på juryen. De beskrev, at det virkede som om, fotografen havde kommet erindringen i fremkaldervæsken og på den måde visualiseret, hvor forfærdelig fortiden har været. Hvor ondt, der har været på Livø for mindre end 50 år siden. Fotografen vil noget mere end blot at dokumentere en historie, og serien løfter sig derfor som helhed højere end de enkelte billeder gør til sammen. Dommerne var fascinerede af, hvordan man fornemmer historien i de meget stille billeder, der pirrer med en urolig understrøm: den væltede stol, de krogede træer, engleformen skabt af lyset på gangen, antyder alle sammen, at der er noget galt. Fotografen er tro mod sin rolige stil, hvilket resulterer i en stringens, som dommerne i øvrigt efterlyste i år. De puritanske billeder larmer stille med både kant og dybde, som ikke bare er meget overbevisende, men som dommerne bl.a. savnede i de indsendte serier fra ’udkantsdanmark. De bemærkede desuden, at portrættet ikke udleverer den gamle mand til forskel fra et næsten tilsvarende, som fotografen havde sendt ind i portrætkategorien. 

 

12. Multimedia

Charlotte De La Fuente Nørregaard, Jyllands-Posten og Jonas Olufson, Ekstra Bladet. 

Din for evigt.

Dommerne var udelt begejstrede for denne lille fortælling, der er skarp og har præcis den rigtige længde i forhold til det, den ønsker at sige. Den er et fint lille, værdigt portræt af, hvordan det er at elske nogen for evigt og savne dem inderligt, når de ikke længere er i blandt os. Det er en historie, der på mange måder er fortalt gennem fraværet, og den stiller os spørgsmålet om, hvordan ensomheden bliver, når man ikke længere er i et ægteskab. Det er ikke ’hard news’ men eviggyldig indsigt fra et segment, vi ellers ikke hører så meget fra. Den er teknisk set også rigtig god med flot lys og flot framede billeder.

 

13. Interaktivt Multimedia

Nikolaj Linares. Scanpix

Slagsbror: Kapitel 1 & 2

Den visuelle side er højt prioriteret, og det er en klart fotografisk produktion. Dommerne sat stor pris på dette aspekt, hvor man udnytter, at billederne rent faktisk kan få god plads og gør det til en prioritet. De var også begejstrede for, at der var flere kapitler at gå på oplevelse i, hvor man både kan se video, læse om hovedpersonen og høre ham selv fortælle. De var dog lidt overraskede over, at man har valgt tre så visuelt forskellige videoer, og opfordrer desuden til, at man fremover udnytter mulighederne for funktionalitet lidt mere.

 

 

14. TV – Nyheder

Ole Jermiin. TV2/Østjylland 

Gud på værtshus

Juryen honorerer Ole Jermiin for indslaget om gudstjenesten, der blev afholdt på et værtshus. Men de ville gerne understrege, at prisen i denne sammenhæng dækker alle Ole Jermiins indsendte produktioner, der er gedigent og godt håndværk og udstråler et overskud, der savnes i de øvrige deltageres materiale. I denne historie kommer han godt omkring emnet, der er fine detaljer og guldkorn i forskellige soundbites. Dommerne fandt det generelt uhyggeligt tankevækkende, hvor mange fotografer der glemmer at være fotografer, når de skal filme. Det er dog ikke tilfældet for Ole Jermiin, der uden at eksperimentere alligevel sætter billedet først samtidig med, at det altid harmonerer med historien.

 

 

15. Tv - Dokumentar

Anders Birch og Jacob Vølver, freelance. 

Danmark på prærien

Dommerne var godt underholdt i selskab med efterkommerne af de danske immigranter langt ude i det amerikanske midtvesten. Filmen er helstøbt, velproduceret, rigtig godt filmet, og så fortælles den i billeder, hvilket er en svær disciplin. Den er humoristisk og udstråler fotografisk overskud, samtidig med at den er dagsordensættende på en underspillet måde, der trækker referencer til immigranterne her i landet. For hvad er danskhed? Den er 58 minutter lang, men har en fin kurve, hvor den bliver mere spændende og interessant undervejs. Det ville være så nemt at grine af de medvirkende, men man griner med dem. Samtidig får man en øget forståelse af begrebet ’hjemstavn’, og hvad det kan betyde, selvom man ikke er født der.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs