Ny chefredaktør for Dagbladet Holstebro

Direktør for lokal udviklingspark vender tilbage til mediebranchen som ny chefredaktør for Mediehuset i Holstebro, der er en del af Berlingske Media.

Det bliver Peter Kjeldbjerg, 47, der tager over som chefredaktør for dagbladene i Mediehuset i Holstebro, efter Hans Krabbes skift til stillingen som adm. direktør for fodboldklubben FC Midtjylland.

Det oplyser Berlingske Media i en pressemeddelelse.

“Peter Kjeldbjerg tilfører Mediehuset Holstebro og Berlingske Lokale Medier nye og friske kompetencer indenfor innovation og digitale forretningsområder samtidigt med, at han har sin baggrund fra det redaktionelle miljø," siger ansv. chefredaktør for Berlingskes lokale medier Dorthe Carlsen, i meddelelsen.

Peter Kjeldberg får ansvaret for Mediehuset Holstebro som udover Dagbladet Holstebro også omfatter; Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig samt digitale aktiviteter og ugeaviser.

Peter Kjeldbjerg er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1992 og kom derefter til Aalborg TVR som nyhedschef efterfulgt af 10 år på TV 2-regionale TV/Midt-Vest som journalist, redaktør og studievært. Siden 2003 har Peter Kjeldbjerg været ansat hos udviklingsparken Nupark i Holstebro. De første tre år som kommunikations- og PR-chef og de seneste syv som adm. direktør.

Peter Kjeldbjerg tiltræder senest 1. juni  2014. oplyser Berlingske Media.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også