Ny JP/Pol-direktør: Sønderjyske ugeaviser skuffer

Nytiltrådt adm. direktør for JP/Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov, lægger op til forandringer i den sønderjyske ugeavisforretning, Budstikken, der siden 2011 har været en del af Politikens Lokalaviser.

Tre år efter, at JP/Politikens Hus opkøbte det sønderjyske mediehus, Budstikken, lever forretningen ikke op til forventningerne.

Det siger ny adm. direktør for JP/Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov, der i et interview til Jyllands-Posten lægger op til en mere offensiv strategi i det syd- og sønderjyske.

"Der (i Sønderjyllands, red.) er vi ikke tilfredse med vores position. Vi har ikke den position og den lønsomhed, vi vil have. Der skal vi nå hen, og vi vil gøre, hvad der skal til," siger Stig Kirk Ørskov, der netop har overtaget posten som adm. direktør for JP/Politikens Hus efter Lars Munch.

Koncernen købte i regi af Politikens Lokalaviser Budstikken i 2011, der den gang udgav 12 ugeaviser, for næsen af den daværende lokale konkurrent Den Sydvestjydske Venstrepresse (DSVP). Kort efter føjede koncernen yderligere tre ugeaviser i området til, men nedlagde i 2012 samtidig tre titler som led i en konsolidering.

Siden har DSVP, der ejer Syddanske Medier, imidlertid udvidet sin markedsandel i området betydeligt. Da det regionale mediehus sidste år købte Berlingske Media ud af Syddanske Medier og blev eneejer, købte DSVP samtidig en håndfuld lokale ugeaviser, som Berlingske Media hidtil havde drevet i Syd- og Sønderjylland.

Hvilke tiltag JP/Politikens Hus har på tegnebrættet for at forbedre forretningen, uddyber Stig Kirk Ørskov ikke.

Portræt: Den utålmodige mand på Rådhuspladsen 

Ugeaviser opruster digitalt  

JP/Politikens Hus i opgør med orlovsordninger 

Jyllands-Posten vil sænke startløn markant  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også