Landsret frifinder Ekstra Bladet i seks år gammel jordemoder-sag

Det var i orden, at Ekstra Bladet i 2007 beskyldte en jordemoder for "morfindrab" på en højgravid, afgjorde Østre Landsret i dag.

Østre Landsret frifandt i dag Ekstra Bladet for en historie fra 2007, skriver Ritzaus Bureau.

Avisen kædede i en artikel en 25-årig højgravid kvindes død sammen med en meget høj dosis morfin, som den gravide havde fået på sygehuset, hvor hun var indlagt med stærke smerter for betændelse i galdeblæren. Obduktionen viste imidlertid efterfølgende, at betændelsen og ikke morfinen var dødsårsagen.

I 2009 blev Ekstra Bladet idømt en bødestraf på 100.000 kr. i Københavns Byret for at have beskyldt jordemoderen for "morfindrab". Samtidig blev daværende ansvarshavende chefredaktør, Bent Falbert, og journalisten bag artiklen idømt 20 dagbøder á 2.000 kr.

Med to dommerstemmer mod en har Østre Landsret i dag frifundet avisen, den tidligere chefredaktør og journalisten. Jordemoderen skal betale sagens omkostninger på 82.700 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også