Folketinget stemmer om mediestøtte til december

Kommissionen har godkendt den nye, danske mediestøtteordning, som kulturminister Marianne Jelved (R) forventer vedtaget i Folketinget i den kommende julemåned.
af CHRISTIAN GRUNERT PEDERSEN

Lovforslaget om en ny mediestøtteordning er efter godkendelsen fra EU-Kommisionen klar til afstemning i Folketinget, som ventes at vedtage forslaget medio december.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Kulturministeriet.

Kulturminister Marianne Jelved (R) hæfter sig ved, at EU-kommissæren har kaldt ordningen et perfekt eksempel på, hvordan man kan sikre både mediepluralisme og nyhedsindhold af høj kvalitet.

”Jeg er glad for de rosende ord fra EU-kommissær Joaquin Almunia […] Kernen i ordningen er, at vi går fra distributionsstøtte til produktionsstøtte. Det betyder, at vi støtter journalister og redaktionelt indhold i stedet for papir og tryksværte. Dermed tager støtten højde for nutidens mediebillede, hvor nyheder formidles gennem både papiravis, internet og mobile platforme,” siger ministeren.

Hvis alt går efter planen, kan danske medier forvente at have en ny mediestøtteordning fra årsskiftet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også