Lokalpolitikere tager kontrol over jyske dagblade

Redaktørrollen på dagbladet i Holstebro, Lemvig og Struer er for en kort stund lagt i hænderne på lokale borgmesterkandidater i den kommende uge.
af CHRISTIAN GRUNERT PEDERSEN

Politikerne har helt frit slag til at gøre med avisen, som de vil - Nej, det er ikke en diktaturstat, der er tale om, men derimod et nordvestjysk aviseksperiment. 

Tre nordvestjyske dagblade, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer og Folkebladet Lemvig, har tirsdag og onsdag i næste uge dedikeret indholdet til henholdsvis rød- og blå blok i Holstebro, Struer og Lemvig. Det skriver Danske Medier.

Tirsdag bestemmer socialdemokraterne H.C. Østerby, Niels Viggo Lynghøj og Kenneth Bro, hvad der finder vej til spalterne, og onsdag er det Venstre-politikerne Ulla Tørnæs, Mads Jakobsen og Erik Flyvholm.

Politikere skal have bedre forståelse for mediedrift

Dagbladenes chefredaktør Hans Krabbe håber, at det vil give politikere en større forståelse for mediernes arbejdsvilkår.

”Vi håber, det giver et par aviser med et helt andet udtryk, end læserne er vant til. Og at politikerne måske får en større forståelse for, hvad det indebærer at lave en daglig avis til et lokalområde,” siger Hans Krabbe til Danske Medier.

Avisernes medarbejdere vil dog fortsat arbejde efter helt gængse, journalistiske principper, forsikrer han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også