Schultz: Drop af Berlingske-salg kan give bagslag

Mecoms beslutning om at bevare ejerskabet kan give bagslag for Berlingske, hvis ikke ejeren er parat til at investere i mediehusets fremtid, siger analytiker.

For aktionærerne i Mecom giver det god mening - det vil sige bedre afkast nu og her - at Mecom indtil videre har valgt at sætte salget af Berlingske Media i bero.

Det mener aktieanalytiker Henrik Schultz, der igennem flere år har fulgt Mecom og Berlingske Media, ifølge Børsen.dk.

Spørgsmålet er imidlertid, om det også er i mediehuset Berlingskes interesse, at det ikke blev til et ejerskifte i denne omgang. Hvis ikke Mecom også er parat til at investere i husets fremtid, kan det udsulte produkter og forretning, mener han.

"Der skal investeres betydelige beløb i teknologi og indhold, hvis Berlingske fremover skal være konkurrencedygtig, og spørgsmålet er selvfølgeligt om Mecom og ikke mindst bankerne vil det, eller om Berlingske vil gå for lud og koldt vand," siger han til Børsen.dk med henvisning til, at Mecom i kraft sin bankgæld har meget lille råderum til investeringer.

Det bekymrer dog ikke adm. direktør Lisbeth Knudsen, Berlingske Media, der peger på, at Mecom vil gå i gang med en refinansiering af sine banklån og med dagens melding ser en interesse i ejerskabet på længere sigt.

Mecoms danske frasalg - dag for dag 

Mecom-aktie skyder i vejret 

Knudsen: Godt med en afklaring 

Tillidsmand: Berlingske-salg næppe afblæst for evigt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også