Berlingske forhandler om Syddanske-salg

Berlingske Media dropper planerne om et samlet salg. Den Sydvestjydske Venstrepresse forhandler om køb af en række aktiviteter - herunder Jydske Vestkysten og Dagbladet Ringkjøbing-Skjern.

Berlingske Media må skrinlægge planerne om et samlet salg. Koncernen har påbegyndt forhandlinger med Sydvestjydske Venstrepresse om en række aktiviteter i det sydvestjyske.

Det gælder Berlingske Medias halvdel af Syddanske Medier, der udgiver Jydske Vestkysten. Derudover gælder det Berlingskes fem ugeaviser i Syd- og Sønderjylland, Dagbladet Ringkjøbing-Skjern, ugeavisen Ringkøbing, Ugeposten Skjern og Jysk Avistryk i Vonsild samt en andel af ugeavisen Vesterhavsposten.

"Det er helt dugfriskt, forhandlingerne er netop påbegyndt," siger bestyrelsesformand i Den Sydvestjydske Venstrepresse, Arne Paabøl Andersen.

Bestyrelsen i Mecom og bestyrelsen for Den Sydvestjydske Venstrepresse har godkendt et foreløbigt bud på aktiviteterne, og der skal nu i den kommende tid forhandles om en konkret aftale og gennemføres en såkaldt ”due diligence”. Ifølge Arne Paabøl Andersen kan processen være på plads om en måned eller to.

"Et tæt net"

Den Sydvestjydske Venstrepresse udgiver i forvejen 12 ugeaviser i Syd- og Sønderjylland. Selskabet har tidligere luftet stor interesse for Berlingskes aktiviteter i området. 

Berlingske Media og Den Sydvestjydske Venstrepresse ejer i forvejen i fællesskab Syddanske Medier, der driver dagbladet Jydske Vestkysten, Ugeavisen Vejen Avis og Radio Skala.fm. Det er intentionen, som et led i en kommende salgsaftale, at fortsætte det tætte samarbejde mellem parterne på en række centrale driftsområder, skriver Berlingske Media og Sydvestjydske i en pressemeddelelse.

"Vi håber at kunne skabe noget slagkraftigt hernede," siger Arne Paabøl Andersen om planerne om køb. 

"Vi vil kunne lægge et meget tæt net over hele området her med dagblade, ugeaviser, radio og de elektroniske medier," siger han.

Lisbeth Knudsen, koncernchef i Berlingske Media, siger i en pressemeddelelse:
 

" Alle tænker i konsolidering i mediehusene lige nu for at klare udfordringerne i markedet, og det giver god mening for os at kunne bidrage til, at der kan ske en fornuftig konsolidering på det Syd- og Sønderjyske område. Vi har i forvejen haft et godt samarbejde med Den Sydvestjyske Venstrepresse i en årrække, og det giver god forretningsmæssig mening at lægge vores aktiviteter og DSVPs aktiviteter sammen for at skabe et stærkt regionalt mediehus."

Går forhandlingerne igennem, betyder det også en opsplitning af Midtjyske Medier, hvor Dagbladet Ringkjøbing-Skjern hører hjemme. Det kan åbne for individuelle salg af de øvrige regionalaviser i Midtjyske Medier.
Knudsen: Budene på hele koncernen var for lave  

Nyt på vej i Berlingske-salg  

JP/POL åbner op for Berlingske-køb

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også