UK: Dagbladsafhoppere dykker

Oplaget er faldet med stor styrke for flere britiske regionalaviser, der har skiftet udgivelsesfrekvens fra dagblad til weekendavis.

Når den nye mediestøtte træder i kraft til januar 2014, betyder det bl.a. lempeligere krav til avisernes udgivelsesfrekvens.

Hvor aviser i dag skal udkomme fem dage om ugen bliver kravet fremover 10 gange årligt for at kunne få produktionsstøtte. Det skal bl.a. gøre det lettere for dagblade at sænke udgivelsesfrekvensen og f.eks. omlægge fra dagblad til weekendavis.

Ifølge erfaringer fra Storbritanien er det imidlertid ikke en vej, der sætter prop i oplagsfaldet.

Ifølge nyhedssitet HoldTheFrontPage.co.uk, der skriver om britisk lokaljournalistik, har skiftet fra dagblad til ugeavis kostet yderligere oplag for fem regionaltitler, udgivet af Johnston Press, der i maj 2012 droppede den daglige avisudgivelse.

Efter en kortvarig positiv oplagsstigning umiddelbart efter omlægningen har alle aviser oplevet oplagsfald mellem 15 og 20 pct i 2. halvår 2012. Det viser nye tal fra den engelske oplagskontrol ABC.

Samme billede tegner sig for andre britiske regionalaviser, der i 2011 tog springet fra "daily" til "weekly". Hvordan forretningen bag aviserne, der med skifte har kunnet barbere produktionsomkostningerne betydeligt, melder tallene ikke noget om.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også