Januars mest citerede dagblad...

Citatbarometer: Metroxpress er nu med i MediaWatchs månedlige optællinger af, hvilket dagblad der blev citeret oftest i de landsdækkende aviser...

For første gang er Metroxpress nu inkluderet i den citatoptælling, som Infomedia foretager for MediaWatch. 

Gratisavisen, der fremover vil være en del af de månedlige optællinger, lægger ud med i alt tre citerede historier i januar.    

Derudover ser den første citatoptælling ud som vanligt med rækkefølgen: Jyllands-Posten, Politiken, Berlingske. Alle aviser, på nær Ekstra Bladet, har taget et ryk op efter december, der med flere avisfrie dage generelt gav et lavere citatniveau.  

Politiken fortsætter et spring op ad listen fra 61 til 78 citerede historier. 

Kun avis-citater
Infomedias optælling giver ikke et fuldstændigt billede af nyhedsfødekæden. Optællingen viser udelukkende, hvor ofte landsdækkende aviser citerer de otte landsdækkende dagblade og deres websider.
Citater i radio, tv eller online medregnes ikke. Altså: Citerer Jp.dk Politiken, figurerer det ikke. Citerer Politiken derimod Jp.dk, indgår det i optællingen.

  - JHT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også