Europæiske aviser vil have link-penge fra Google

Forlig mellem Google og dagbladsbranchen i Frankrig og Holland kan danne præcedens. I Danmark ønsker Danske Medier ikke lignende aftaler.

Skal Google betale for at samle links til de nyheder, som aviserne producerer? Eller skal aviserne bare være tilfredse med at services som især Google News genererer en robust trafik til aviserns websites? 

Debatten om ophavsretten til avisernes links har verseret i nogen tid i flere europæiske lande - blandt andet Østrig, Tyskland og Italien.

For nylig har Google indgået forlig med avisbranchen i Frankrig og i Belgien. I Frankrig gik situationen i hårdknude, indtil den socialistiske præsident Hollande lagde pres på og truede med lovindgreb, hvis parterne ikke fandt en løsning. Resultatet er et forlig, hvor Google hvert år - uanset Googles indtjening eller brug af aviserns links - indbetaler 60 mio. euro til en fond, der støtter digital innovation af dagbladene. 

I Tyskland har dagbladene afvist den franske model. Begrundelsen er blandt andet, at aftalen ikke inkluderer andre søgemaskiner eller sociale medier end netop Google. 

Danner den franske og den belgiske aftale præcedens, kan man forestille sig, at de danske aviser vil søge en lignende kompensations-ordning, siger lektor i journalistik ved RUC, Mark Ørsten til Politiken.
Han pointerer, at det i Danmark - som i Frankrig - sandsynligvis også vil være nødvendigt at inddrage det politiske system, skal aftalen gennemføres.

Nyhedsaggregatoren Google News findes ikke i Danmark, fordi de danske aviser krævede kontrakter med hvert enkelt dagblad, siger Danske Mediers adm. direktør, Ebbe Dal til Politiken. 

Danske Medier er enig i, at Google bør betaler for at bruge journalistisk indhold. Men den franske aftale er ikke en attraktiv løsning, fordi den skaber for tætte bånd og for stor afhængighed mellem Google og dagbladsbranchen, i stedet for blot at tage betaling for de enkelte links, siger han til Politiken.

"En udviklingsfond og den binding til Google, som det medfører, ligger fjernt fra, hvad danske medievirksomheder vil kunne forestille sig," siger han,.  
 
- JHT
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også