Omlægningen af mediestøtten truer med at kaste Helsingør Dagblad, der var lukningstruet i 2009, ud i en ny overlevelseskamp.

"Vi får et ordentligt hug og er så vidt, jeg kan vurdere, et af de dagblade, der mister flest støttekroner per læser. Det er vi selvfølgelig meget ærgerlige og uforstående over for," siger ansvarshavende chefredaktør Klaus Dalgas, Helsingør Dagblad.

Små tal - stor betydning
Ifølge de foreløbige beregninger fra Kulturministeriet, der er baseret på tal fra 2011, står det lille lokale dagblad, der på redaktionen beskæftiger omkring 15 mand, til at gå fra et bidrag på 3,5 mio. kr. årligt til godt 2 mio. kr. 

"Vi er en lille avis, og for os betyder 1,5 mio. kr. utrolig meget på bundlinjen. I yderste tilfælde kan det betyde, at vi må lukke," siger Klaus Dalgas. 

Dyr morgendistribution
Helsingør Dagblad rammes ligesom Sjællandske Medier især, fordi avisen er morgenavis og derfor modtager forholdsmæssigt mere i distributionsstøtte i dag end eftermiddagsaviserne på grund af den dyrere morgendistribution. Derudover er de redaktionelle udgifter - som den nye mediestøtte beregnes ud fra - barberet kraftigt de senere år som følge af krisen i 2009.

"Mine journalister er pisse effektive og laver utrolig meget. Derfor er vi i stand til at lave et kanon god avis, som borgerne i Helsingør elsker, med en relativt lav bemanding," siger Klaus Dalgas.

"Vi har trimmet organisationen, fordi vi skal være selvbærende som medie. Det bliver vi straffet for nu, og det giver os nogle enorme problemer i årene fremover," siger Klaus Dalgas.

Flere muligheder
Forude venter arbejdet med at lægge en slagplan, der kan kompensere for støttenedgangen . Ingredienserne kan være alt fra at nedlægge stillinger, øge annonce- og bladsalg, nedsætte udgivelsesfrekvens fra seks til fem dage, sænke sidetallet i avisen - eller omlægge fra morgen- til eftermiddagsavis.

"Det har vi heldigvis noget tid til at tænke over, men vi er nødt til at tænke ud af posen her, der ligger ingen løsninger lige for," siger Klaus Dalgas. 

Hvor meget vil I kunne vinde ved at omlægge til eftermiddagsavis?

"Det vil hjælpe, men det kan ikke kompensere for hele tabet. Vi har også set, hvordan det gik i Randers, da Randers Amtsavis forsøgte sig med at omlægge til eftermiddagsavis. Oplaget faldt til det halve på tre måneder, så den mulighed er vi meget forsigtige over for," siger Klaus Dalgas.

Jelveds nye tider  
Kulturminister Marianne Jelved har i forbindelse med omlægningen påpeget, at det er nye tider, som aviserne også skal indstille sig på. Kan det ikke være en sundt at skulle tænke i omstilling?

"Det kan sagtens være en sund overvejelse, men tænk, hvis vi f.eks. satser på færre udgivelsesdage ud fra nogle beregninger, og det viser sig, at borgerne alligevel ikke vil betale det samme for en avis fem dage om ugen som seks dage. Og så må vi bare lukke. I forvejen er det jo sådan, at vi og andre provinsdagblade kun lige kører rundt," siger Klaus Dalgas, der har et spinkelt håb om, at politikerne gentænker støtten i forhold til aviser som det lille nordsjællandske blad.

"Politikerne har jo sagt, at der er nogle små landsdækkende dagblade (Kristeligt Dagblad og Information, red.), der er så vigtige for den demokratiske udvikling, at de skal have en kolossal mængde støttekroner. Man kunne håbe på, at politikene fik samme holdning til de små lokale dagblade, der også er med til at lave den demokratiske debat," siger han.

Helsingør Dagblad er ejet af North Media, der overtog avisen helt i 2009, og som også udgiver Søndagsavisen.

Dagbladet kom i 2011 ud med et underskud på 607.000 kr. efter skat og et overskud på  3,2 mio. kr. i 2010. I 2009 var årsresultatet et underskud på 10,7 mio. kr. - og i 2008 et underskud på 47 mio. kr. 

- LR