Fordelingen af mediestøtten er for tilfældig med den nye ordning, der ikke giver nogen sikkerhed for de lokale dagblade. Sådan siger koncernchef i Berlingske Media, Lisbeth Knudsen. 

Berlingske Media har med Midtjyske Medier en stor flanke på markedet for regionale dagblade. Det er endnu for tidligt at sige, præcist hvad overgangen fra distributions- til produktionsstøtte vil betyde for Midtjyske Mediers fem mediehuse, der udgiver syv dagblade. Men overordnet mener Lisbeth Knudsen, at fordelingsnøglen er for tilfældig.

»Der er eksempelvis ikke tænkt i en helhed mellem mediestøtten, der gives til public service-medierne og til de private medier. Der er ikke tænkt i at kompensere de lokale dagblade for den forhøjelse af lønsumsafgiften, som regeringen lige har gennemført med virkning fra i år og andre forringede rammevilkår. Aftalen kommer ikke med et bud på, hvordan man sikrer de lokale dagblade, som har en enestående betydning for demokratiet tilstrækkelig ilt til at udvikle sig i det nye mediebillede,« siger Lisbeth Knudsen til Viborg Stifts Folkeblad, der er ejet af Midtjyske Medier. 

Ifølge Kulturministeriets regneeksempel baseret på tal fra 2011 vil Midtjyske Medier til sammen få nogenlunde samme støtte, som nu:  Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis sammenlagt tabe omkring 4,1 mio. kr. De tre huse i Midt- og Vestjylland, der blandt andet tæller Viborg Stifts Folkeblad og Dagbladet Ringkjøbing Skjern, vil tilsammen vil få omkring 4 mio. kr. mere i støtte end tidligere.

Ifølge regneeksemplet vil Berlingske Media som koncern få 5,9 mio. kr. mere i mediestøtte. Det skyldes især, at Weekendavisen står til at få mere støtte i den nye ordning.

Regneeksemplet har dog, fordi det er baseret på 2011-tal, indreget både gratisavisen Urban og Erhvervsbladet, der ikke eksisterer længere, men som i eksemplet er tildelt godt 4,5 mio. kr.. Fratrækkes disse, er Berlingske Medias gevinst ved den nye mediestøtte samlet 1,3 mio.kr.

- JHT