I morgen lander der et brev i postkassen hos kulturminister Marianne Jelved og Folketingets medieordførere. Afsenderen er Søndagsavisens administrerende direktør Arne Ullum, der er godt og grundig utilfreds med fredagens aftale om en ny mediestøtteordning.

Ordningen viderefører et støttekrav om, at minimum 50 procent af mediets indhold skal være redaktionelt stof, og det betyder, at Søndagsavisen - der har en annoncebelægning på omkring 65 procent - står til ikke at få en eneste krone i mediestøtte fremover.

Men ifølge Arne Ullum er 50 procentsreglen i strid med selve formålet med støtten og med EU-retten, og derfor truer avisen nu med at klage til EU:

”Efter vores foreløbige vurderinger vil et krav om maksimalt 50 procent annoncebelægning ikke være i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler, og North Media, der er udgiver af Søndagsavisen, vil derfor allerede nu varsle, at vi ud fra det foreliggende grundlag agter at klage til EU-Kommissionen, såfremt 50 procentskravet bliver en del af den endelige nye mediestøtteordning,” skriver Arne Ullum i brevet til politikerne.

Strider mod formål
Et af Søndagsavisens argumenter er, at 50 procentsreglen strider mod formålet om at fremme borgernes viden og muligheder for at deltage i demokratiet. Bl.a. fordi ”aviser med mere end 50 procent annoncer har en helt særlig rolle i forhold til informationssvage borgere, fordi den højere annoncebelægning typisk betyder, at aviserne er gratis for læserne”, skriver Arne Ullum.

Han henviser samtidig til, at 29 procent af det nedre kvartil af danskerne målt på bruttoindkomst udelukkende læser gratisaviser. Desuden peger han på, at ”der ikke er analyser, som viser en sammenhæng mellem annoncebelægning og læsernes interesse for de redaktionelle artikler, tværtimod har gratisaviser med mange annoncer et højere læsertal end gratisaviser med lav annoncebelægning,” skriver han.

Urimelig konkurrencefordel
Arne Ullum mener desuden, at mediestøtteaftalen favoriserer de gamle bladhuse – ikke mindst fordi omkring halvdelen af det samlede oplag af gratisaviser i Danmark udgives af betalte dagblade, hvor produktionen af indholdet sker i mere eller mindre totalintegrerede avishuse:

”Derfor er det i praksis ikke muligt at udskille den del af journalisternes og redaktørernes arbejdstid, som går til hhv. støtteberettigede og ikke støtteberettigede medier. Dette vil stille nye aktører på markedet, som kun har gratisaviser, dårligere end de gamle avishuse… De gamle avishuse opnår herved en urimelig konkurrencefordel på bekostning af de aktører, som kun udgiver gratisaviser,” lyder det fra Ullum, der endelig bemærker, at både de støtteberettigede dagblade og gratisaviser konkurrerer om de samme annoncører, og derfor vil 50 procentsreglen ”udgøre en alvorlig konkurrenceforvridning mellem de to avistyper.”

Kan forsinke processen
Til MediaWatch forklarer Arne Ullum, at medmindre Kulturministeriet kan dokumentere, at der gælder nogle helt særlige EU-regler for statsstøtte på kulturområdet, som Søndagsavisen ikke er bekendt med, så ryger den er en klage af sted til EU-Kommissionen, så snart Folketinget har vedtaget den nye ordning.

EU-kommissionen er som udgangspunkt forpligtet til at godkende ordningen inden for to måneder, hvis den i øvrigt ikke mener, at der er noget konkurrencestridigt i bestemmelserne. Men en klage kan forsinke processen.

”Kommissionen vil på baggrund af klagen så stille nogle spørgsmål til den danske regering, som vi så igen har nogle uger til at svare på. Derefter har EU så igen to måneder til at overveje sagen, hvorefter vi så i givet fald vil kommentere svarene. Sådan kan det køre frem og tilbage i 18-20 måneder, inden EU træffer en endelig afgørelse,” siger Søndagsavis-chefen og tilføjer:

”Derfor synes jeg, at politikere skal overveje, om de kan få ordningen igennem i EU, eller om de bare ender med at udskyde det hele i 18 måneder. Der er jo ingen grund til, at de kører med 120 km ind i en betonvæg i EU, og slet ikke når det ikke vil koste dem særligt meget at lave ordningen om”

Er det et mål i sig selv for jer at forsinke processen?
”Nej egentlig ikke, for vi får jo ikke støtte i dag. Men det er klart, at det gør os heller ikke noget. Men grundlæggende handler det om, at vi vil have Folketinget til at overholde EU-retten.”

Men er det ikke grundlæggende fair, at der er en grænse for, hvor meget et medie, der får støtte, må have af annoncestof i forhold til redaktionelt indhold?
”Nej, for det har ikke nogen sammenhæng med formålet med loven. Og hvis man endelig havde 90 procent annoncer, så ville der jo alligevel ikke være særligt mange journalister ansat på det medie, eller også skulle det være en meget tyk avis. Desuden der er ikke nogen, der kan påvise nogen sammenhæng mellem en høj annoncebelægning og et lavt læsertal," lyder det fra Arne Ullum, som vurderer, at hvis Søndagsavisen blev støtteberettiget, at det ville betyde omkring 2-3 millioner kroner ekstra i kassen.

”Derfor er det ikke kun beløbet, men lige så meget en principiel sag for os. Jeg mener, at medieaftalen er en aftale for eliten, eftersom vi har en situation, hvor et lille elitært, kulturradikalt medie som Information, som jo dybest er en afart af Politiken, dem hælder man millioner i , mens de 7-800.000 danskere, der alene læser en gratisavis, dem vil man ikke støtte med en krone."

Vil flere klage?
Arne Ullum fortæller, at han ikke har talt med andre medier om at klage sammen.

"Men det er klart, at nu vil vi se, om der er nogen, der er interesseret.”

Søren Riis, der er direktør for gratisaviserne MetroXpress og 24timer, har dog som udgangspunkt afvist at klage over den nye mediestøtteordning, der ifølge Kulturministeriets beregninger betyder et støttefald på omkring 31 millioner kroner.

Medieforsker Frands Mortensen, der har arbejdet meget med EU-lovgivningen på medieområdet, har tidligere sået tvivl om, hvorvidt det var muligt for regeringen at få en ny mediestøtteaftale igennem i EU i forhold til gratisaviserne:

”Gratisaviserne har den samme funktion som de betalte aviser. Hvis formålet er at fremme den demokratiske debat i Danmark, skal regeringen finde en fidus, så kommissionen ikke afviser aftalen på grund af diskrimination,” udtalte han i efteråret til Berlingske.

Desuden har han med samme begrundelse tvivlet på, om det såkaldte ejerskabskriterium - der betyder, at medier, som f.eks. Ingeniøren, der er ejet 2/3 eller mere af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer, ikke kan få støtte - kunne godkendes i EU.

Det har ikke været muligt at få en vurdering fra Frands Mortensen til det aktuelle brev fra Søndagsavisen.

- TBC