Oven på et efterår med masser af spekulationer, men meget lidt nyt omkring Mecoms forestående salg af Berlingske Media, løftede den britiske ejer og koncernchef Lisbeth Knudsen fredag lidt af sløret for udviklingen i salgsprocessen.

Mecom oplyste i en meddelelse til børsen i London, at selskabet har fået ”tilkendegivelser om interesse” om et samlet køb af Berlingske-koncernen, og topchef Lisbeth Knudsen fortalte MediaWatch, at en bred kreds af interesserede havde fået indblik i forretningen. Nu skal et mindre antal mulige købere så have yderligere indblik i de finansielle forhold, og hvis de herefter stadig er interesseret, skal de afgive konkrete bud, som Mecoms bestyrelse skal tage stilling til.

Men hvor skal buddene komme fra, og hvilke incitamenter har de mulige interesserede? Her er fire mulige scenarier for det videre forløb i salget af Berlingske Media.

Scenarie 1: Medievejen
Ifølge Lisbeth Knudsen har der været interesse for Berlingske-koncernen fra medieinvestorer, men hvem kan så det være?

Siden JP/Politikens administrerende direktør Lars Munch i efteråret meldte ud, at mediehuset ikke vil byde på Berlingske Media "i den nuværende proces", har det været svært at se, hvilke andre medievirksomheder der ellers har finansiel styrke og interesse i at overtage mediehuset med adresse i Pilestræde. Desuden er der også usikkerhed om, hvorvidt konkurrentens overtagelse af Berlingske Media overhovedet ville blive godkendt af konkurrencemyndighederne.

Ifølge MediaWatchs oplysninger har der været uformelle drøftelser mellem de regionale mediehuse om at gå sammen om et fælles køb af Berlingske Media. Men flere har svært ved at se, hvad de skal med Berlingske-aktiviteterne i København. Samtidig vil et fælles køb kræve en så stor del af mediernes økonomiske kapacitet, at det vil gøre dem meget sårbare. Derfor tyder det ikke på, at den vej er farbar – i hvert fald ikke så længe at JP/Politiken beholder armene over kors og ikke er indstillet på at overtage de store københavnske bladtitler.

Så er spørgsmålet, om andre skandinaviske medieaktører som f.eks. svenske Bonnier, der i forvejen ejer Børsen, eller norske Schibsted, der allerede var i spil i forbindelse med Orklas køb af Berlingske i begyndelsen af 00´erne, kunne være interesseret i at byde.

Iagttagere peger dog på, at flere af medieselskaberne i forvejen har mange og dyre investeringer sat i søen - bl.a. har Egmont satset kraftigt på tv-markedet. Og selv om et køb Berlingske Media kunne være en adgangsbillet til det digitale danske marked, så vurderes incitamentet til at gå ind på et presset dansk avismarked samlet set til at være meget begrænset.

Sidstnævnte grund gør det også vanskeligt at forestille sig, at der kan komme en anden, ikke-nordisk køber i spil – også fordi Mecoms ejerskab i sig selv har bevist, at troen på synergieffekter mellem medier i flere lande er tvivlsom.

Scenarie 2: Den finansielle investor
Mecom har ifølge Lisbeth Knudsen også oplevet interesse fra finansielle investorer, hvilket flugter med, at Børsen for nylig kunne fortælle, at en kapitalfond havde udvist interesse. Usikkerheden omkring den stadig uafklarede nye mediestøtteordning havde dog ifølge Børsens oplysninger givet fonden kolde fødder.

Iagttagere peger dog generelt på, at udfordringerne for mediebranchen med vigende oplag og digitale udfordringer ikke gør medievirksomheder og finansielle investorer til et oplagt match. Også fordi kapitalfondes fokus på relativt hurtige afkast via rationaliseringer ikke harmonerer med en virksomhed som Berlingske Media, der under Mecoms ejerskab er blevet trimmet kraftigt i flere omgange.

Dog kunne en kapitalfond, der i forvejen har medieaktiviteter i porteføljen, muligvis være interesseret i et opkøb – ikke mindst hvis prisen var tilpas lav. Men selv med interesse fra den type investor vurderer kilder tæt på salgsprocessen, at det umiddelbart ikke er sandsynligt, at Berlingske Media ender med at lande på en kapitalfonds hænder.

Scenarie 3: Den nostalgiske rigmand
Et af de scenarier, der spekuleres mest i for tiden, er et køb fra, hvad flere betegner som, ”den nostalgiske, borgerlige rigmand”.

Ræsonnementet er, at i lighed med f.eks. fodboldklubber så er der så meget prestige, nostalgi og andre elementer, som det er svært at sætte beløb på, der gør det attraktivt for personer og familier med store formuer at sætte penge i medievirksomheder.

Der har bl.a. været peget på, at Saxo Bank-stifteren Lars Seier Christensen, der tidligere har investeret i den borgerlige netavis 180grader.dk, skulle være interesseret i gribe tegnebogen for at sikre en avis til det borgerlige Danmark.

Bankdirektøren skulle angiveligt være primus motor på et arbejde for at samle en række rigmænd med appetit på hver især at lægge et stort tocifret millionbeløb, der ville indgå i et kommanditselskab, der kunne overtage Tanten i Pilestræde og hendes søskende. Af navne, der nævnes som mulige interesserede i et sådant projekt, er bl.a. den indflydelsesrige erhvervsmænd Frits Schur, der i forvejen er forbundet med Berlingske Media via en plads i bestyrelsen.

Iagttagere peger dog på, at det vil blive svært at finde tilstrækkeligt mange personer og familier med en tilpas stor formue, der har interesse i at kaste penge i projektet.

Endelig har der været spekuleret i, om Berlingskes egen øverste chef, Lisbeth Knudsen, selv kunne finde på at stille sig i spidsen og hale interesserede investorer i land ved et såkaldt management buy-out. Her er forhindringerne de samme, men samtidig vil det formentlig kræve, at en stor del af pengene til et køb skal finansieres via banker, hvilket kan være med til at spænde ben for processen.

Scenarie 4: Hvis det hele smuldrer…
Mecom har siden meldingen om, at Berlingske Media skulle sælges, hele tiden stået stejlt på, at koncernen skal sælges samlet. Derfor må det ses som meget positivt, at der har været interesse for en samlet overtagelse af mediehuset, eftersom der har været udbredt tvivl i branchen om, hvorvidt det ville være muligt at finde en køber, der vil overtage hele den omfangsrige forretning.

Alligevel er det dog ikke sikkert, at det vil lykkes Mecom at afhænde hele den danske division på én gang. 

Mecom oplyste i børsmeddelelsen fredag, at det alligevel ikke går så glat med at sælge Wegener-aktiviteterne i Holland, hvor den belgiske mediekoncern Persgroep ellers har været langt fremme i købsprocessen. Buddet fra belgierne har ikke været stort nok for Mecom, og derfor har briterne set sig nødsaget til at indlede forhandlinger om et salg af Wegener i forskellige stumper.

Skulle noget tilsvarende ske i Danmark - eller skulle det ende med, at der ikke er nogen, der i sidste instans vil afgive et samlet bud - så virker opsplitnings-muligheden også som en nødløsning her.

Her vil de regionale mediehuse formentlig være ivrige efter at få fingrene i Berlingskes forskellige lokale aktiviteter. Eksempelvis har Den Sydvestjydske Venstrepresse, der ejer halvdelen af Syddanske Medier, meldt klart ud, at man slår til, hvis man får muligheden for at overtage de sidste 50 procent fra Berlingske. Det samme har Fynske Medier, som vil være interesseret i andre af de sønderjyske titler.

Endelig har andre også peget på, at svenske Stampen, der ejer Sveriges næststørste dagblad, Göteborg-Posten, og udgiver i alt 22 aviser og over 40 gratis ugeaviser, kunne være interesseret i dele af koncernen.

I en sådan opsplitningssituation kan det samtidig være, at JP/Politiken vil være mere åben for at byde på de københavnske titler, ligesom manglen på købere formentlig også vil have presset prisen ned på et mere attraktivt niveau. Samtidig er der også større sandsynlighed for, at JP/Politikens køb ville blive godkendt af konkurrencemyndighederne, hvis der ikke forelægger andre muligheder.