Jyllands-Posten nomineret til europæisk ”Pulitzer”

Journalisterne bag afsløringerne om PET-agenten Morten Storm er nomineret til europæisk journalistpris.
Thomas Bo Christensen

Jyllands-Postens journalister Orla Borg, Carsten Ellegaard Christensen og Morten Pihl er med i opløbet om en European Press Prize.

De tre journalister, der stod bag afsløringerne om den danske PET-agent Morten Storm, som har sat debatten i gang omkring den danske efterretningstjenestes brug af agenter og mulige involvering i udenlandske aktioner, er nomineret i kategorien ”The News Reporting Award – For the reporter or specialist expert whose work has made a decisive impact.”

Jyllands-Postens journalister kæmper om prisen mod fire andre nominerede fra henholdsvis Storbritannien, Rumænien og to fra Tyskland.

European Press Prize blev indstiftet i 2011 af en række europæiske mediekoncerner bl.a. Jyllands-Postens Fond og Politikens Fond, og forbilledet er den amerikanske journalistpris The Pulitzer Award.

Dommerpanelet til priserne vil bestå af ledende medarbejdere eller bestyrelsesmedlemmer fra de medstiftende medier – herunder Jørgen Ejbøl, formand for JP/Politiken.

Vinderne vil blive offentliggjort senere i januar.

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også