Global: AP sælger annoncer på sin Twitter-profil

Associated Press sender sponsor-tweets ud i nyhedsstrømmen, Netflix tester personlige profiler, og så lancerer Sydsvenskan sin online-betalingsmodel...

Sydsvenskan sætter pris på betalingsmodel
Den svenske avis Sydsvenskan lancerer sin betalingsmodel senere denne måned. Avisen har valgt New York Times-modellen og tilbyder tre forskellige abonnementstyper: print og web sammen, adgang til alt web (incl e-avis) og adgang til nyhedssitet. Adgang til al web koster 149 sek./måned (130 kr.).
Læserne vil kunne læse 10 – 15 gratis artikler om måneden, før de møder betalingsmuren, men det antal er endnu ikke helt fastlagt.
Kilde: Medievarlden.se

Netflix tester personlige profiler
Amerikanske Netflix tester i øjeblikket personificerede profiler til abonnenterne. På den måde kan de enkelte brugere, f.eks. forskellige medlemmer i en familie, få mere skræddersyede anbefalinger af Netflix. Systemet, der i øjeblikket er åbnet for en begrænset gruppe af Netflix’ amerikanske abonnenter, tillader separate profiler under samme login. Ideen har været undervejs noget tid, men er først blevet præsenteret på CES-messen for forbrugerelektronik i Las Vegas. Testversionen giver mulighed for at finde bedre match til sine personlige film-præferencer og for at oprette profiler til børn, der kan blokere uegnet indhold.
Kilde: Gigaom.com

AP sælger annoncer på Twitter
Associated Press er begyndt at bruge sin officielle Twitter-profil som annonceplatform i jagten på omsætning. AP har indledt et samarbejde med Samsung, der sponsorer tweets på @ap – AP’s profil, der bruges til breaking-bulletiner og følges af omkring 1,5 mio. brugere. De finansielle detaljer i samarbejdet er ikke offentliggjort. Twitter selv vil ikke få del i annonceaftalen mellem Samsung og AP. AP, der også er blevet ramt økonomiske af bl.a. avisernes oplagsfald, kalder aftalen en del af en ny forretningsstrategi og understreger, at annoncerede tweets vil blive klart varedeklarerede.
Kilde: Reuters.com

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også