Når kulturminister Marianne Jelved (R) har pakket gaver op, og julemiddagen er fortæret, melder pligterne sig. Øverst på listen over opgaver står en ny mediestøtteordning, som hun skal klinke sammen med Enhedslisten og/eller oppositionen. Ordningen har været flere år undervejs, og flere tykke rapporter er blevet skrevet om, hvordan en ny model fra distribution til indhold kan indrettes.

Skal det blive den garvede Marianne Jelved, der endelig får en ny ordning plads, og kan hun samle et bredt forlig? MediaWatch fortæller, hvad kulturministeren (måske) tænker over i juleferien.

Hvad er status på forhandlingerne?
Lige inden Uffe Elbæk forlod ministerkontoret, strandede forhandlingerne. Oppositionen sagde, at kulturministeren måtte komme med noget bedre, hvis han ville have blå blok med. Heller ikke Enhedslisten var synderligt imponeret.

Elbæk udbad sig en tænkepause men gik, inden han havde nået at tænke sig om. Marianne Jelved har nu sagt, at hun vil indbyde til brede forhandlinger – formentlig først efter årsskiftet. Reelt er der dog  tale om sonderingsmøder med oppositionspartierne. Samtidig er ministeren ved at afstemme forventninger med Enhedslisten ud fra en revideret udgave af Elbæks tidligere udspil.

Hvor står slaget?
Øverst på listen over stridspunkter står spørgsmålet om en kompensation for den såkaldte lønsumsafgift, der er vedtaget i finansloven, og sender yderligere udgifter ud til dagbladene for 40 mio. kr.

Enhedslisten var ikke selv for forslaget, men sagde ja for at få en finanslovsaftale i hus. For oppositionspartierne er det et klart krav, at der findes penge uden for mediestøttepuljen som kompensation til dagbladene. Det afviser regeringen, der i stedet forsøger at komme blå blok i møde ved at afvikle Bladpuljen til ideelle blade - som udgør ca. samme beløb. Det regnestykke har oppositionen indtil nu ikke købt.

Derudover er der strid om, hvorvidt en ny model holder hånden tilstrækkeligt under lokale dagblade, om kravet for at få støtte skal være tre eller fem redaktionelle årsværk, og om man skal indføre et ejerskabskriterium, der bl.a. udelukker Ingeniøren fra støtte.

Endelig er der uenighed om, hvorvidt man overhovedet kan bruge Dyremose-udvalgets rapport fra 2011 som udgangspunkt for en ny ordning, og om man hellere skulle udskyde forhandlingerne og slå dem sammen med licensforhandlingerne i 2014. Det vender vi tilbage til.

Hvordan får Jelved de borgerlige med på vognen?
Det er den største hovedpine for den nye minister. Hvis knasten omkring lønsumsafgiften skal løses, skal oppositionen enten give sig, eller også skal Jelved trylle 40 mio.kr. frem af en hidtil ukendt skuffe.  

Den dag Elbæk gik, var han til møde i regeringens økonomiudvalg om mediestøtten. Hvorvidt han forsøgte at finde ekstra penge uden for sit eget resortområde, er uvist. Uanset hvad er det svært at se, at det skulle lykkes at finde nye penge – også for en erfaren Marianne Jelved. Regeringen lader samlet set til at stå stejlt på, at alle dele af erhvervslivet – inklusive dagbladene - må spytte i den fælles kasse.

Det forlyder, at det parti, der har været mest indstillet på et kompromis, er Liberal Alliance, som paradoksalt nok var det eneste parti, der ikke tilsluttede sig medieforliget i efteråret. Dansk Folkeparti og Konservative står især fast på kompensationen af lønsumsafgiften, mens Venstre har været mest afvisende over for regeringens udspil.

Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby har endda meldt ud, at selve grundlaget for forhandlingerne – Dyremose-rapporten – er forældet, og at man bør bruge anbefalingerne fra Anker Brink Lunds rapport fra 2009. Det tyder dog ikke på, at regeringen vil overveje det.

Et af de steder, hvor regeringen er villig til at forhandle, er i forhold til de udspillets forskellige grænser. Her kan der måske slibes kanter, så nogle af oppositionspartierne alligevel kan nikke ja til en aftale. Men det ser svært ud.

Er et smalt forlig med Enhedslisten dermed eneste mulighed?
For nylig sagde Enhedslistens Per Clausen, at der var meget langt mellem partiet og regeringen. Men piben har fået en anden lyd, efter Jelved blev minster og partiet fik tilføjet et element til udspillet om, at civilsamfundsmedier –  medier med frivillig arbejdskraft – kan få dispensation til at få støtte. Samtidig kæmper partiet for, at de ideelle foreningsblade, som står til at miste støtten, alligevel kan få en vis grad af støtte.

Der lader altså til at være mulighed for et smalt forlig, da Enhedslisten allerede har slugt kameler - bl.a. i forhold til lønsumsafgiften og ejerskabskriteriet – og samtidig har fået tilføjet elementer.

Hvad sker der så, hvis de bliver enige?
Uanset om det lykkes kulturministeren at lande et bredt eller smalt forlig, er problemerne ikke nødvendigvis forbi. Aftalen skal træde i kraft 1. januar 2014, men inden da skal den godkendes i EU.  Og godt nok skal EU som udgangspunkt godkende ordningen inden for to måneder, men hvis den har mistanke om, at aftalen indeholder konkurrencestridige elementer, kan EU vælge at undersøge den nærmere. Så er tidsrammen pludseligt halvandet år.

Der er altså rigeligt at tænke på for den nye minister, mens anden steger i ovnen.

- TBC