For nylig kritiserede Danske Dagblades Forening (DDF) det seneste mediestøtteudspil fra regeringen, fordi det på flere punkter afviger fra Dyremose-rapporten, som ellers danner grundlag for udspillet, og fordi regeringen samtidig sender flere afgifter ud til aviserne. 

Men i stedet for sure miner burde de betalte dagblade være taknemmelige, fordi de reelt står til en gevinst med regeringens model. 

Sådan lyder beskeden fra Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen. Han fortæller, at de betalte dagblade med regeringens udspil samlet set står til at få mere støtte, end de gør med Dyremoseudvalgets model – også når den øgede lønsumsafgift indregnes – fordi støtten til de ideelle blade afvikles og føres over i hovedordningen. Og det burde vække glæde ud i dagbladenes direktionskontorer, mener ordføreren:

”Men hører man ordet tak? Eller ønsker man at afgive de ekstra millioner til mere værdigt trængende? Det kunne være rart at få klarhed over, inden vi går videre med at forhandle mediestøtten på plads kort efter nytår,” lyder det fra Mogens Jensen, som dog ikke vil sætte tal på, hvor meget mere de betalte dagbladene kan indkassere ved regeringens model.

Selvfølgelig vil nogen miste støtte
Regeringens udspil afviger bl.a. fra Dyremose-rapporten ved, at loftet for, hvor meget en bladtitel kan modtage i støtte, er sænket fra 20 mio. kr. til 17,5 mio. kr., samt at supplementspuljen til de lokalt forankrede dagblade er skåret væk.

Netop spørgsmålet omkring de lokale dagblade har været et af oppositionens kritikpunkter i forhandlingerne, fordi beregninger viser, at det ikke er alle lokale dagblade, der kommer til at vinde på omlægningen – tværtimod står flere til at tabe på ordningen.

Derfor har den blå blok efterlyst en ”rød tråd” i regeringens udspil.m Men ifølge Mogens Jensen er der ikke noget odiøst i, at nogle medier kommer til at tabe på omlægningen:

”Nej, for det skyldes det forhold, at nogle af de lokale dagblades distributionsomkostninger er forholdsvis større end deres redaktionelle omkostninger. Og når man omlægger fra distribution til journalistisk indhold, så har det jo en konsekvens, uanset hvordan man vender og drejer det,” lyder det fra Mogens Jensen, der tilføjer, at de lokale medier også samlet set vil få mere støtte i regeringens model end Dyremose-forslaget, da der kanaliseres flere penge fra de store bladhuse til de små.

”Så langt de fleste lokale dagblade vil få mere, end de gør i dag og med Dyremose-modellen, mens der er nogle få, der vil få mindre. Og for dem, der boner ud i minus, kan vi ikke bare sige, at så giver vi individuel særbehandling.”

Drop klynk
Samtidig afviser Mogens Jensen kritikken fra formanden for DDF i forhold til de øgede afgifter og nye regler, som regeringen er i gang med at indføre, og som ifølge Danske Mediers beregninger står til at koste dagbladene dyrt.

Det gælder den øgede lønsumsafgift (40 mio.kr.), en ny reklameafgift (40 mio.kr.), som netop er vedtaget og kun mangler EU-godkendelse, nye regler omkring annonceringen af tvangsauktioner (48 mio.kr.) og endelig en ny arbejdsskadeafgift (2-3 mio.kr.). I alt giver det en samlet ekstraregning til dagbladene på omkring 130 mio. kr. – altså over en fjerdedel af den samlede direkte mediestøtte, som beløber sig til 400 mio. kr. 

Derfor mener formanden for DDF, Ole Dall, at de ekstraudgifter skal tages i betragtning i mediestøtteforhandlingerne. Men den køber Mogens Jensen ikke:

”Det, vi forhandler om til mediestøtteaftale, er mediestøttepengene, og der er der nøjagtig de samme penge til rådighed som tidligere. De andre spørgsmål ligger under andre ministerområde, og det er der, at Ole Dall og DDF skal henvende sig med deres kritik,” siger han og fortsætter:

”Samtidig skal det også siges, at vi er i en økonomisk krise, hvor alle skal stramme ind, og hvor der stilles krav til alle dele af erhvervslivet. Og der bliver dagbladsbranchen nødt til at lade være med at klynke, hver eneste gang der kommer et forslag, som rammer en flig af det, som dagbladene beskæftiger sig med. Og det kan ikke nytte, at Ole Dall bliver ved med at bringe afgifterne ind i debatten om mediestøtten, for det er ikke der, de ligger.”

Men regeringen hæfter vel samlet for den politik og for de forslag, den kommer med, og når afgifterne samtidig beløber sig til over en fjerdedel af den samlede direkte mediestøtte, kan der så ikke være ræson i at tage dem i betragtning i forhandlingerne?

”Jeg kan ikke bekræfte de tal og den belastning for dagbladene. Og samtidig må jeg sige, at jeg i forskellige sammenhænge har oplevet, at dagbladene altid maler fanden på væggen i forhold til, hvilke konsekvenser nye forslag vil få.”

Hvad vil I så?
Mogens Jensen skyder i stedet bolden tilbage til dagbladene og spørger, om deres utilfredshed er så stor, at de hellere vil følge altivernativet - nemlig Venstres forslag om at droppe Dyremose-rapporten som udgangspunkt og i stedet se på Anker Brink Lunds forslag tilbage fra 2009.

Nej, lyder det fra Ole Dall og DDF.Her er meldiingen, at man stadig bør følge Dyremose-rapporten og dens forskellige krav og grænser, f.eks. til titelloftet. Men skulle der med regeringens nye model ligge en større sum penge til de betalte dagblade ved at rykke ved grænserne, så vil man ikke sige nej til det.Men det betyder dog bare ikke, at regningen til de øgede afgifter er betalt.

”Vores regnestykke starter med et minus på over 100 millioner kroner til omkostninger ved de nye afgifter og regler. Og vi har endnu ikke set nogen forslag, der kompenserer for de afgifter,” siger Ole Dall og understreger, at regeringen ikke udelukkende kan fokusere på mediestøtten:

”Alle burde kunne indse, at det ikke er enkeltelementer, der er afgørende, men derimod det samlede billede. Og det er ikke klynkeri at sige, at de ekstra omkostninger vil koste job og kan true dagbladene,” siger han og henviser til, at Nordjyske Mediers for nylig overtog Morsø Folkeblad, som netop angav de øgede afgifter som en af grundene til, at lokalavisen ikke kunne fortsætte alene.

- TBC