Skaaning: Mandag Morgen-analyse er ren konspirationsteori

"Pinlig udlægning" når Mandag Morgens chefredaktør antyder, at medierne havde skjult dagsorden i dækningen af Uffe Elbæks AFUK-sag, mener BT's chefredaktør.

"Ugens medie-bommert" kalder Olav Skaaning Andersen, chefredaktør på BT, den analyse, der landede mandag morgen i ugebrevet af samme navn, forfattet af ugebrevets chefredaktør, Bjarke Møller.

I analysen antydede Bjarke Møller en mulig økonomisk interesse fra dagbladenes side i at gå hårdt til daværende kulturminister Uffe Elbæk i dækningen af AFUK-sagen - nemlig udsigten til at ministeren ville nedbringe støtten til aviserne i et nyt mediestøtteforlig.

"Bjarke Møller aner tydeligvis ikke, hvordan almindeligt journalistisk arbejde foregår, og hvad det indebærer at lave grundlæggende og gedigent undersøgende reportage. Eller også har han bare glemt det. Et af mediernes helt grundlæggende opgaver er et kigge magten i kortene, og det indebærer blandt andet aktindsigt i ministerier," skriver Olav Skaaning.

Han skriver videre, at argumentationen smuldrer alene i kraft af, at DR og TV 2 var blandt de medier, der dækkede Elbæk-sagen mest intenst - og som blev begunstiget økonomisk i den medieaftale, Elbæk nåede at lukke i efteråret.

Rigsrevisionen har siden Uffe Elbæks farvel igangsat en undersøgelse af de økonomiske forhold i Kulturministeriet. 

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også