EL efter Jelved-møde: Tror ikke, lønsumsafgift kommer i spil

Per Clausen har ikke "fantasi" til at tro, at den nye kulturminister ændrer regeringens holdning omkring lønsumsafgiften i mediestøtteforhandlingerne.
Thomas Bo Christensen

Efter Uffe Elbæks afgang som kulturminister i sidste uge, har den nye kulturpolitiske chef, Marianne Jelved, i går haft sit første møde om en ny mediestøtteordning.

Det var med Enhedslistens medieordfører Per Clausen, og han fortæller til Dr.dk, at han forventer, at den nye minister også tager et møde med oppositionspartierne, som ellers forlod forhandlingerne kort før Elbæks afgang. Men Per Clausen tvivler på, at Marianne Jelved er indstillet på at komme de borgerlige partier i møde, når det gælder lønsumsafgiften, som var en af hovedårsagerne til at partierne forlod forhandlingerne.

”Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at der skal være nye debatter om lønsumsafgiften,” siger Per Clausen til Dr.dk med henvisning til den øgede afgift til dagbladene, som regeringen og Enhedslisten blev enige om i finanslovsaftalen.

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også