Da Uffe Elbæk gik af som kulturminister i sidste uge, overlod han det dermed til den nye kulturminister Marianne Jelved at finde en løsning på den hårdknude, som forhandlingerne om en ny mediestøtteordning er endt i.

Hun skal nu enten klinke en aftale sammen med Enhedslisten – som selv har sagt, at det kan blive vanskeligt – eller finde fælles fodslag om et bredt forlig med oppositionen, som forlod forhandlingerne for halvanden uge siden.

Dengang fortalte Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby, at regeringen måtte komme med et nyt udspil, hvis den ville have partiet med vognen, mens Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen omvendt kritiserede Venstre for at være ukonkret omkring partiets ønsker til en aftale og for at ”lurepasse”.

Men ifølge Ellen Trane Nørby så hviler ansvaret på regeringens skuldre:

”Det er ikke os, der skal komme med regeringens oplæg. Vi kan bare sige, at det oplæg, der ligger nu, det får ikke enderne til at nå sammen,” lyder det fra ordføreren.

Hun mener, at hun klart har meldt ud, at Venstre ønsker at følge det mediepolitiske udspil, som partiet fremlagde i 2009, og som trak på anbefalingerne fra Anker Brink Lunds medieudredningsrapport af samme år.

Find tidligere rapport frem
Men siden 2009 er Dyremose-rapporten - som I jo selv satte i gang – kommet. Har det ikke været jeres intention at følge Dyremose-rapporten?

”Jo, men det er jo halvandet år siden, at Dyremose-rapporten kom. Udviklingen har overhalet den rapport for længst. Regeringen har siddet i 14 måneder, og det der sådan set var grydeklart for 14 måneder siden, det er man blevet ved med at skubbe og skubbe. Det betyder, at de muligheder, der var for et år siden, de er der ikke længere. Både på grund af den øgede lønsumsafgift, men også fordi der har været nogle besparelsesrunder (på dagbladene, red.), der er blevet accelereret helt ekstremt,” siger hun og nævner desuden de seneste fusioner mellem Nordvestnyt og Sjællandske Medier samt Nordjyskes overtagelse af Morsø Folkeblad som eksempler på udviklingen:

”Det understreger bare, at der er behov for, at der sker noget nu. Og der må man bare sige, at det oplæg, som regeringen er kommet med, hvor de har botaniseret i Dyremose-udvalgets rapport og samtidig sparet 40 millioner kroner, er ikke det, som dagbladene har behov for på nuværende tidspunkt,” siger hun med henvisning til regeringens og Enhedslistens beslutning om at hæve lønsumsafgiften for dagbladene med 40 millioner kroner i forbindelse med finanslovsaftalen.

Regeringens ”botanisering” i Dyremose-rapporten skal ifølge Ellen Trane Nørby ses ved, at den har foreslået, at man nedlægger den såkaldte Bladpulje til ideelle blade, som ellers var en del af Dyremose-rapporten.

”Dyremose-udvalgets rapport tog jo ikke udgangspunkt i, at man skulle lave alle mulige ændringer. Det var en samlet anbefaling, og den har regeringen ikke fulgt, så derfor skal man lade være med at sige, at regeringens udspil er det samme som udvalgets rapport.”

Udgivelsesfrekvens er et kernepunkt
Derfor ønsker Venstre, at partierne i stedet for Dyremose-rapporten finder Anker Brink Lund-rapporten fra 2009 frem igen:

”Den tegner jo klart konturerne af, at man er nødt til at have en trappestige at gå opad, for at man kan lave en omlægning. Og noget af det, der hæmmer dagbladenes innovationsmuligheder i dag, er, at de pinedød er bundet til at udkomme på papir hver dag for at få støtte. Og vi har hele tiden sagt, at det er nødvendigt, at man kigger på, hvordan man får innovationsprocesserne sat fri hos dagbladene, og det handler bl.a. om, at man ikke binder dem op på den udgivelsesfrekvens, der ligger i dag. På samme måde skal man også sørge for, at man får en omdannelse fra Dagbladsnævnet til et Mediestøttenævn, så man udvider den omstillingspulje, der i dag kun er tilknyttet til papir, til et bredere innovativt formål,” lyder det fra ordføreren, der samtidig tilføjer, at hun ikke mener, at det er muligt at lave en en-til-en aftale ud fra Anker Brink Lund-rapporten:

”Men man kan i hvert fald forholde sig til det forhold, som Anker Brink Lund beskrev, hvor at man, for at lave en ny støttemodel, er nødt til at forholde sig til, at medierne også skal kunne komme derover.”

Kan blive sendt til hjørne
Men en ting er, at Venstre gerne vil ændre selve mediestøtten – men det overordnede mål for partiet er stadig, at forhandlingerne skal slås sammen med medieforligsforhandlingerne, hvilket vil sige forhandlingerne om fordelingen af licensen.

Derfor bakker Ellen Trane Nørby også op om den udmelding, som Dansk Folkepartis medieordfører Morten Marinus kom med for nylig, hvor han foreslog, at man udskød mediestøtteforhandlingerne og slog dem sammen med de kommende medieforligsforhandlinger i 2014.

”Der er den mulighed, at når medieforliget udløbet om to år, så kan man over de næste to år arbejde på en model, hvor man sammentænker tingene. Det har vi helt tiden ment, man skulle, men det har regeringen hidtil afvist. Men det ville da være positivt, hvis de kiggede på det. Det ville bringe hele sammenhængen i mediemarkedet ind i et nyt årtusinde,” siger hun og fortæller, at hun godt kunne forestille sig et ”mellemscenarie”, indtil der tages hul på medieforligsforhandlingerne:

”Det er en mulighed, at man gennemfører nogle af de elementer, jeg har nævnt. Jeg siger ikke, at det er det eneste, der skal til. Men jeg siger bare, at vi er kommet med en række forslag, og regeringen har jo ikke ønsket at lytte til det, der er kommet fra de fire oppositionspartier.”

Hvad med lønsumsafgiften?
Men selv om både Venstre og Dansk Folkeparti ønsker en mere gennemgribende ændring af det danske støttesystem, så var det spørgsmålet om dagbladenes ekstraudgift på 40 millioner kroner til lønsumsafgiften, der blev brugt som hovedargument, da blå blok forlod mediestøtteforhandlingerne for halvanden uge siden.

De borgerlige partier står især på, at det er spørgsmålet på lønsumsafgiften, der er problemet, men hvis regeringen kan finde ekstra penge, så er i hvert fald Dansk Folkeparti villig til at gå tilbage til forhandlingsbordet – gælder det også for jer?

”Det er indholdet, der spiller en rolle, og der er ingen tvivl om, at den 40 millioner kroners besparelse, som regering har lavet, gør det enormt svært at få indholdet til at hænge sammen.”

Skal det forstås sådan, at I godt kan forhandle med regeringen, hvis den finder de 40 millioner kroner?

”Nej, du kan ikke forstå det sådan, at verden er sort og hvid, og det bliver den aldrig. Og det gør den heller ikke på det her punkt. Det kræver, at der er en vilje fra regeringens side til at få lavet en mediestøtteordning, der er sammenhængende.”

Vil det så sige, at det kræver en bredere og større ændring fra regeringens side udover de 40 millioner kroner, før I vil sætte jer tilbage til forhandlingsbordet?

”Det mener jeg ikke, du kan sige på den måde. Det er ikke et enten-eller eller, og det er heller ikke et både-og. Det er ikke sådan tingene hænger sammen. Regeringen må finde ud af, hvad den vil. Det, der ligger på bordet lige nu, får ikke enderne til at nå sammen. Så jeg håber, regeringen vil tænke sig om og enten finde de millioner, der mangler, eller kigge på noget, der ikke er en lappeløsning, men derimod en løsning, der sikrer, at der kommer en innovationsproces i gang her og nu.”

- TBC