Redaktioner går fra faste til fleksible korrespondenter

Danske medier har skåret kraftigt i antallet af faste korrespondenter. Det er billigere for redaktionerne, men gør det svært for udlandsjournalisterne at agere.
Thomas Bo Christensen

Lige godt hver tredje stilling som fastansat dansk udenrigskorrespondent er forsvundet siden 1998.

Det viser en ny rapport med titlen ”Er der nogen derude?”, som er lavet af Berlingskes Moskva-korrespondent, Simon Kruse Rasmussen, på Reuters Institut for Journalistikstudier ved Oxford Universitet.

Undersøgelsen viser, at hvor der i 1998 var 60 fastansatte korrespondenter ved de større dagblade samt DR og TV 2, er der i 2012 blot 39. Faldet skyldes, at udlandsredaktionerne ønsker færre faste folk ude i verden og i stedet flere ”flyvende reportere og midlertidig tilstedeværelse i brændpunkter,” fortæller Simon Kruse til journalisten.dk:

”Så lukker man i Kabul, hvis brændpunktet flytter til det arabiske forår. Fordelen ved det er, at det giver en mere fleksibel dækning og potentielt mere indhold for pengene,” siger Simon Kruse, der dog samtidig mener, at det bliver en ulempe for de udsendte journalister, fordi det er svært for dem at opbygge et lokalkendskab og lære sprog.

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også