Tv-producent kaster sig ind på printmarkedet

Tv-selskabet Monday vil udvide sit forretningsområde og fremover også satse på printproduktioner. Tidligere nyhedschef på Ekstra Bladet skal stå i spidsen.
Thomas Bo Christensen

D. 1. december lancerer tv-produktionsselskabet Monday et nyt selskab - Monday Publications ApS - der skal udvide selskabets forretningsområde til nu også at omfatte printproduktioner.

Monday Publications kommer til at tilbyde de danske printmedier outsourcing af ikke blot lettere stofområder, men også af områder, som bladhusene betragter som kerneområder, lyder det i en pressemeddelelse.

”De danske printmedier har historisk set været tøvende med outsourcing af kerneforretningen, men vi tror på, at printmedierne i effektiviserings lys står over for nogle svære beslutninger de kommende år. Beslutninger som helt sikkert også handler om outsourcing af stofområder, der ligger hjertet tættere end det, vi har set tidligere, ” udtaler Morten Bank, der er adm. direktør i Monday, der i dag beskæftiger mere end 80 medarbejdere inden for tv-produktion.

Til at opbygge det nye forretningsområde har selskabet ansat Marie Louise Toksvig, der har erfaring fra dagbladsbranchen herunder senest på Ekstra Bladet som nyhedsredaktør. Desuden har hun også arbejdet i tv-branchen, bl.a. som redaktionschef på Bastard Film, der blev overtaget af Monday i 2009.

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også