Dknyt lancerer app - og flere er på vej

Avisen Kommunen, der er en del af Dknyt, kan fra i dag også bruges som app via smartphones og tablets.
Thomas Bo Christensen

Avisen Kommunen, der både udkommer som papiravis og på nettet, bliver i dag lanceret som en app, der kan læses på ipad og iphone. 

Det skriver Dknyt, som står bag Kommunen, i en pressemeddelelse.

Appen er udviklet af britiske PageSuite, der leverer avis-apps til en række internationale titler som New Statesman, Metro og amerikanske Politico. 

”Ingen bruger iPad så meget, som vores læsere – politikere og andre ledere i den offentlige sektor. Seks ud af ti offentlige beslutningstagere har en tablet og de fleste en smartphone. Derfor er det kun naturligt, at vi nu tilbyder dem en elektronisk version, de kan have med sig overalt,” udtaler ansvarshavende redaktør og udgiver af Kommunen og dknyt-portalerne, Claus Theilgaard.

Han oplyser, at der også kommer apps til Dknyt-portalerne samt til folkemødeavisen. Der er endnu ikke fastsat datoer for lanceringerne, men det vil ske i løbet af 2013, forlyder det.

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også