Politikerne forhandler i disse uger den længe ventede ændring af mediestøtteordningen til dagbladene og netmedierne.

Men allerede inden politikerne har skrevet en eneste ny note i ordningen, så kan den nye ordning løbe ind i problemer, hvis ikke politikerne finder frem til et resultat, der opfattes som ”retfærdigt” ude hos medierne. Flere medier vil nemlig ikke afvise, at de efterfølgende vil klage eller lægge sag an mod ordningen i EU, hvis aftalen ender meget ”skævt”.

Hos netmediet Altinget fortæller udgiver og adm. direktør, Rasmus Nielsen, at ”man har tænkt tanken”:

”Man kunne godt forestille sig, at forskellige medier af forskellige grunde ville gå sammen om at lægge sag an. Det ville jo typisk være medier, man var allieret med, og hvor man kunne angribe EU-konkurrence-reglerne på forskellige måder,” lyder det fra Rasmus Nielsen, der dog samtidig understreger, at han tror og håber på, at det ikke bliver nødvendigt.

Heller ikke hos Mediehuset Ingeniøren, som står til at miste fire millioner kroner, hvis regeringen får det foreslåede ejerskabskriterium igennem, vil man afvise klagemuligheden, fortæller adm. direktør Arne R. Steinmark. Men i lighed med kollegaen på Altinget, mener han, at det endnu er for tidligt at male fanden på væggen, og han vil derfor ikke lægge sig fast på, hvorvidt Ingeniøren kunne finde på at klage eller lægge sag an:

”Men hvis det er sådan, at politikerne beslutter sig for et ejerskabskriterium, så vi ikke længere er støtteberettiget, så må vi jo kigge på, hvad vi så gør.”

Flere klagemuligheder
Medieprofessor på Aarhus Universitet, Frands Mortensen, har tidligere peget på, at det ejerskabskriterium, som regeringen har planer om at indføre, i sig selv kan få en svær gang i EU.

Han fortæller, at medierne har flere muligheder, hvis de er utilfredse med en ny mediestøtteordning: F.eks. kan de klage, når regeringen sender den nye ordning til godkendelse i EU-kommissionen. Skulle kommissionen alligevel vælge at godkende ordningen, kan medierne efterfølgende føre en sag ved EU-domstolen.

”Det vil sige, at de medier, der bliver sure over en ny ordning, de altså har magtmidler. De har ikke opsættende virkning, men i det tilfælde at medierne skulle vinde sagen til sidst, så har det en række bagudrettede konsekvenser. Så man kan ikke stoppe en ordning ved at klage over den, men man kan risikere at få ret,” lyder det fra medieprofessoren.

EU kan selv tage ordningen op
Frands Mortensen fortæller videre, at EU-kommissionen er forpligtet til at godkende ordningen inden for to måneder, hvis den i øvrigt ikke mener, at der er noget konkurrencestridigt i bestemmelserne. Kommissionen kan dog også af egen vilje vælge at undersøge ordningen nærmere, hvis den har mistanke om, at den f.eks. er konkurrencestridning. Og så er tidsrammen pludseligt halvandet år. I den proces har utilfredse medier også mulighed for at klage.

”Hvis kommissionen begynder at undersøge ordningen dybere, så kan man allerede der sende en klage ned til kommissionen, som de så skal inddrage, når de skal tage stilling til, om ordningen er god eller dårlig. I en sådan situation vil det ikke koste så meget, så længe man kommunikerer med kommissionen, men i det øjeblik, hvor du skal til at anlægge en retssag ved EU-domstolen, så koster det altså knaster. Sådan en retssag varer et par år og de advokater, de er dyre. ”

Så hvor realistisk er det, at nogen vil sagsøge ordningen, når det kommer til stykket?
”Det kan man sagtens forestille sig. Der har jo f.eks. også været sager, hvor Viasat har klaget over, at staten gav TV 2 for mange penge i en statsstøtteordning. Parallelt med det kunne man jo forestille sig, at f.eks. Ingeniøren ville klage over, at staten giver statsstøtte til Ingeniørens konkurrenter på et forkert grundlag, hvis EU-kommissionen ellers godkender regeringens ordning.”

Hvor slemt skal resultatet være?
Rasmus Nielsen fra Altinget fortæller, at hvis det skulle komme dertil, at ”vi skulle lægge sag an, så vil vi helt klart foretrække, at der var flere medier, der løftede i flok.”

Men hvor grelt skulle resultatet blive for, at I kunne finde på det?
”Det er et rigtigt godt spørgsmål, som er svært at besvare. Det er ikke noget, der rigtig kan måles. Det vil være et spørgsmål om, hvorvidt man synes, at der var en rimelig grad af retfærdighed til, og om man følte, at man kunne fortsætte på markedet og have tiltro til, at man kan klare sig i konkurrencen,” siger han, men bliver alligevel lidt mere konkret:

”Jeg vil sige, at de principper, som Dyremose-udvalget har lagt frem for fritstående netmedier, det synes jeg, er det ringest mulige acceptable kompromis. Det vil være et kompromis, vi kan leve med.”

Spørger man hos gratisavisen MetroXpress, som med overgangen fra distributionsstøtte til produktionsstøtte, står til at blive en af de helt store tabere, er man til gengæld mere afdæmpet.

Baserer ikke forretning på støtte
Adm. direktør Søren Riis fortæller, at man foreløbigt ikke har overvejet at klage eller sagsøge, hvis mediestøtteordningen falder ud med et stort støttetab til gratisaviserne:

”Nej, det har vi egentlig ikke. Men jeg vil så også sige, at vi endnu ikke har set det endelige udspil. Det er jo nogle ret komplicerede regler, der er på den nuværende distributionsstøtte, og nu må vi jo så gennemlæse den nye ordning, når den kommer. Men vi vil jo ikke lægge skjul på, at der ved den gamle ordning er nogle ting, som i mistænkelig grad går ind og forfordeler ikke kun dagblade, men også de gamle, betalte dagblade. Og derfor vil vi selvfølgelig gå ind og se, om der er en skjult dagsorden i den nye ordning, for vi mener, at der skal være ens regler for alle, der lever op til betingelserne.”

Men så kunne en klage eller en retssag vel være en mulighed?
”Nu må vi jo se, hvordan det bliver, og hvor uretfærdigt det er. Men vi baserer ikke vores forretning på en eller anden form for støtte, som vi skal have, og det har vi heller ikke gjort hidtil. Men vi har brugt distributionsstøtten til at komme bredt ud til hele landet, og bliver støtten ændret, så må vi jo tage det til efterretning og se, hvad det vil betyde for os. Det har vi talt med politikerne om, og vi har ikke lagt skjult på, at den distribution vi har nu, at den vil vi ikke kunne have, hvis vi ikke fik distributionsstøtte.”

Så vil du helt afvise, at I kunne finde på at lægge sag?
”Det ved jeg ikke. Nu må vi se, hvor grelt det bliver. Men altså, vi koncentrerer os om at drive vores forretning på de betingelser, der er. Så vi går ikke og leder efter ting at gå efter i en retssag. Men selvfølgelig vil vi da se på, hvordan det kommer til at udvikle sig, når ordningen er færdig.”

- TBC