Bo Lidegaard stævnet

Politikens chefredaktør er stævnet for injurier, æreskrænkelse og bagvaskelse af journalist Per Michaelsen, der blev beskyldt for at være Stasi-spion i Politiken.

Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard, har i dag modtaget en stævning fra journalist Per Michaelsen. 

Per Michaelsen, der er tidligere journalist på Ekstra Bladet, blev i Politiken udpeget som Stasi-agent i artikler, der byggede på anonyme kilder. Han stævner nu Bo Lidegaard for injurier - herunder ærekrænkelse og bagvaskelse - og har fremsat et krav om godtgørelse på 300.000 kr.

Det bekræfter advokat Tyge Trier, der håndterer sagen for Politiken. Endnu har Politiken ikke hørt noget fra Byretten.

Kritik i Pressenævnet
Sagen om artiklerne er blevet behandlet af Pressenævnet, der uddelte kritik til Politiken, for at viderebringe rygter uden at søge at dokumentere dem.

 Politikens advokat, Tyge Trier, mener dog ikke, at Pressenævnets kritik nødvendigvis siger noget om den aktuelle retssags udfald. Der er stor forskel på Pressenævnets metoder, og de muligheder man har for at fremføre sin sag ved en domstol.

 ”Jeg har arbejdet med pressens ytringsfrihed og formidling i tyve år og ser med sindsro frem til en injuriesag om Politikens dækning af et væsentligt emne. Jeg har ikke hørt fra byretten og vil vente på dette, men en kopi af en stævning er dog kommet fra advokat Søren Bech i dagens post," siger Tyge Trier til MediaWatch. 

Strafferammen for bagvaskelse er to års fængsel, men det er meget sjældnet at chefredaktører har fået fængselsstraf. 

- JHT
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også