Politikerne sidder i disse dage og aftaler rammerne for den kommende mediestøtte. Men ved siden af forhandlingerne om, hvordan de ca. 400 millioner støttekroner skal fordeles, foregår der også andre ting på Christiansborg og i ministerierne, som har indflydelse på mediernes - og ikke mindst dagbladenes - økonomi. Og her tegner der sig et regnestykke, som ikke falder i god jord hos topcheferne på de danske aviser. Det lyder således:

Finanslovsaftale om øget lønsumsafgift
+ ny reklameafgift
+ ændring af reglerne for medieannoncering af tvangsauktioner
+ ny arbejdsskadeafgift

Resultat? 130 millioner kroner i øgede udgifter og tabte indtægter for dagbladshusene.

Spørger man formanden for Danske Dagblades Forening kan man sætte endnu et lighedstegn - nemlig at regnestykket vil gøre det markant sværere at drive avis i en tid, hvor alle i forvejen kæmper med at finde en bæredygtig forretningsmodel.

”Det er fuldstændig uhørt, at regeringen kommer med alle de afgifter og regler. Det vil virkeligt forringe vores vilkår og komme til at koste arbejdspladser,” lyder det fra formand for Danske Dagblades Forening og ansvarshavende chefredaktør på Skive Folkeblad, Ole Dall.

Av for nogle afgifter
De 130 mio. kr. fordeler sig på en række nye afgifter og regler.

Det gælder stigningen i den såkaldte lønsumsafgift, som blev aftalt mellem regeringen og Enhedslisten i den nyligt indgåede finanslov, og som står til at træde i kraft d. 1. januar 2013. Omkostningerne for dagbladene er af Finansministeriet sat til omkring 40 mio. kr.

Dertil kommer den såkaldte reklameafgift, som skatteminister Holger K. Nielsen (SF) fremsatte i et lovforslag d. 1. november, og som er et udslag af finanslovsaftalen mellem regeringen og Enhedslisten fra sidste år. Der er tale om en afgift på husstandsomdelte reklametryksager, og selvom bl.a. betalte dagblade og lokale ugeaviser er undtaget, så vil det ifølge Danske Medier stadig koste avishusene omkring 40 mio. kr. i tabt fortjeneste på distributionen af reklamer, ligesom der ved siden af vil være et indtjeningstab for de medieejede trykkerier.

Tvangsauktioner koster 48 mio.kr.
Hertil kommer, at et udvalg under Justitsministeriet har anbefalet, at ministeren ændrer reglerne i Retsplejeloven, der i dag betyder, at tvangsauktioner skal annonceres i dagblade. Udvalgets forslag - som ministeriet har sendt i høring - er i stedet, at tvangsauktionerne kan annonceres på internettet. Bliver det til virkelighed, vil det koste dagbladene omkring 48 mio. kr. årligt i tabte indtægter, anslår Danske Medier.

Endelig er der i øjeblikket et lovforslag om en ny arbejdsskadeafgift i høring, hvor der er lagt op til, at staten opkræver et samlet nettoprovenu i afgift på 300 mio. kr. årligt, hvilket samlet vil koste dagbladene 2-3 mio. kr. om året.

Regeringens trylle-millioner
Ole Dall fortæller, at han er ”fuldstændig uforstående over for, at regeringen vil sende den byge af udgifter” ud til dagbladene.

”Det foregår under forskellige ministerier, og det er som om, at der er nogen i regeringen, der mistet overblikket over, hvor meget det rent faktisk kommer til at ramme os. Og når statsministeren samtidig siger, at samfundet ikke har brug for flere afgifter, så kan jeg slet ikke forstå det.”

Men er det ikke naturligt, at man f.eks. afskaffer reglen om, at tvangsauktioner skal annonceres i dagblade og i stedet på internettet, så der eksempelvis kommer en samlet indgang til annoncerne - også når man samtidig tænker på, at avisernes oplag falder? Eller at man tænker på miljøet, når det gælder reklameafgiften?

”Nu vil jeg altså sige, at der stadig er rigtig mange mennesker, der læser avis, og samtidig er det også almindeligt kendt, at man kan læse om det i avisen. Desuden synes jeg ikke, at det med reklameafgiften holder stik i forhold til miljøet. Jeg synes, det er meget søgt, og jeg tror mere, at det gælder om at trylle flere millioner i statskassen,” lyder det fra Ole Dall, der samtidig sender en appel til politikerne, der i øjeblikket sidder og forhandler mediestøtte:

”Jeg beder dem om at tænke sig om en ekstra gang og om ikke kun at fokusere på mediestøtteforhandlingerne, som det eneste, der betyder noget for dagbladenes økonomi. Man bliver nødt til at se på sammenhængen.”

Men spørger man socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen, så skal Ole Dall og dagbladene ikke forvente sig det store.

Dagbladene og deres skrækscenarier
Han fortæller, at han ikke kender forslagene i detaljer, men siger:

”Mit udgangspunkt er, at det ikke virker hensigtsmæssigt f.eks. at have nogle regler, hvor man påtvinger andre at bruge en bestemt medieplatform til eksempelvis at annoncere tvangsauktioner. Det kan man ikke i den nye medievirkelighed, og vi kan altså ikke opretholde utidssvarende ordninger alene for, at det ikke må gå ud over dagbladene,” lyder det fra ordføreren.

Der er tale om 130 millioner kroner, hvilket svarer til en stor portion af de støttekroner, som I forhandler om i mediestøtteforhandlingerne nu - kan du ikke forstå, hvis dagbladene mener, at det er noget, som I skal tage højde for?

”Jeg bliver nødt til at advare mod dagbladenes automatreaktioner, hvor jeg synes, at man har en tendens til at køre det store skrækscenarie frem, hver gang man ændrer på noget, der også har en effekt på dem. Man kan ikke i alle sammenhænge tænke på, om det kan ramme dagbladene, og det kan ikke være rigtigt, at man ikke kan ændre på ordninger ved siden af mediestøtten." 

- TBC