Fynske medier finder sammen om topmøde

DR Fyn, TV 2/FYN og Fyens Stiftstidende går i aften sammen om et politisk topmøde i Odense op til næste års kommunalvalg.
Thomas Bo Christensen

I dag tyvstarter fynboerne næste års kommunalvalg. Det sker, når de tre fynske mediehuse DR Fyn, TV 2/FYN og Fyens Stiftstidende i aften går sammen om et stort debatmøde i et pakhus på Odense Havn.

Mødet indeholder både tv-debat, ligesom der afvikles et af Fyens Stiftstidendes ugentlige "Cafe Stiften"-arrangementer for avisens abonnenter i forbindelse med mødet. Samarbejdet mellem medierne ses desuden ved, at værterne bliver DR Fyns Jesper Borup og TV 2/FYN’s Jesper Buch i samarbejde.

”Jeg er rigtig glad for, at det er de tre dominerende mediehuse, der her går sammen om at arrangere debatmødet. Vi konkurrerer benhårdt dagligt med hvert sit redaktionelle udgangspunkt. Men på Fyn er vi generelt gode til at arbejde sammen på tværs, når det giver fornuft, og ved et ”topmøde” som dette, kombinerer vi radioens, avisens og tv-mediets forskellige styrker til at sætte odenseansk politik på den fynske dagsorden. Jeg er sikker på, at vi i de kommende år vil se mange flere tværgående former for samarbejde til gavn for den fynske debat og befolkning,” siger Esben Seerup fra TV 2/FYN i en pressemeddelelse.

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også