Medieforhandlinger sat på pause

Indtil videre har politikerne haft 2010-tal mellem hænderne. Nu er forhandlingerne sat på en kort pause, indtil der er fundet branchetal for 2011.

Forhandlingerne om mediestøtten er sat på pause for en stund, mens kulturministeriet indhenter de nyeste branchetal. 

Dyremose-rapporten, der blev færdig for et år siden, bygger på tal for 2010, men nu har politikerne bedt om nyere tal for avisbranchen. Forhandlingerne er skemalagt til at begynde igen i ugen, der begynder mandag den 26. november.

Uffe Elbæk skriver på sin Facebook-profil, at han forventer at forhandle igen den 29. november.

Kulturministeren og partiernes medieordførere får altså en forhandlingspause, indtil der er fundet nye tal for avisernes lønomkostninger, oplagstal etc. 

"Det er ikke et tegn på, at forhandlingerne er brudt sammen. Vi vil bare gerne have de mest aktuelle tal at forhandle ud fra, så vi kommer så tæt på det reelle billede, som muligt," siger Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus Jørgensen. 

- JHT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også