Regeringen har i sit oplæg til den fremtidige mediestøtte foreslået at ændre distributionsstøtten til en produktionsstøtte - og når den skal udmåles, skal det ske ud fra redaktionelle årsværk og ikke redaktionelle omkostninger. Det oplyser kulturminister Uffe Elbæk (R) til MediaWatch. 

Udmålingen af produktionsstøtten er et af de centrale spørgsmål, når puslespillet til den nye mediestøtte lægges i disse uger på Christiansborg.

Valget af udmålingsmetode - efter arbejdstimer eller efter lønudgifter - har nemlig væsentlig betydning for, hvor meget de støtteberettigede medier kan få - og muligvis for selve lønningsniveauet i branchen.

Af samme grund har Børsens chefredaktør Anders Krab-Johansen plæderet for, at udmålingen netop bør ske via årsværk for ikke at skabe et lønpres på redaktionerne.

”Gør man den (støtten, red.) afhængig af lønsum, putter man falske lodder ind i systemet, der vil give en måde at presse lønningerne op på, og det vil være dybt problematisk," har han udtalt til MediaWatch.

Fordele og ulemper
Forholdet i udmålingen mellem redaktionelle omkostninger og årsværk blev også diskuteret i Dyremose-rapporten fra 2011, hvor udvalget bag dog ikke kom med nogen endelig anbefaling til, hvilken model politikerne burde vælge.

Udvalget påpegede dog, at selv om der var risiko for et lønpres ved en udmålingsmodel via redaktionelle omkostninger, så vurderede udvalget, at eftersom medierne fortsat selv vil skulle oppebære størstedelen af de redaktionelle udgifter ved en ny mediestøtte, og så længe medievirksomheden driver en ansvarlig forretning, ”så vil incitamentet til at øge lønningerne eller lade lønningerne stige i forventning om højere mediestøtte være begrænset,” som udvalget skrev.

Omvendt kan en støtteudmåling, der tager udgangspunkt i de redaktionelle omkostninger, føre til, at de større medievirksomheder, som typisk har højere lønninger end de små, favoriseres, pointerede udvalget.

Problematisk for freelance-medier
Endelig gjorde udvalget det klart, at fordelen ved at lade udmålingsgrundlaget være redaktionelle omkostninger er, at udgiften til freelancere vanskeligt lader sig omsætte direkte til årsværk, og netop denne udgift har fået en større betydning.

Netop den pointe er også grunden til, at Danske Dagblades Forening er imod årsværksmodellen, som regeringen altså foreslår.

Årsværk udmåles ved at dividere gennemsnitslønnen til fastansatte op i de samlede omkostninger til freelancere og dermed omregne disse til hele årsværk. Men ifølge foreningen vil omregningsprocessen i årsværksmodellen medføre, at løntunge redaktioner reelt får mindre dækning end smalle redaktioner med få fastansatte til lav løn, som køber meget dyrt freelancestof.

”Der kan omregnes til mange årsværk, og dermed øget støtte. Dette åbner for at være kreativ mht., hvordan man arrangerer sig, og dermed forsvinder en mere regulær basis for udmåling af støtten, nemlig de samlede redaktionelle omkostninger,” som det lød i Danske Dagblades Forening høringssvar til Dyremose-rapporten.

- TBC