Søndagsavisen ændrer ledelsesstruktur efter tandpasta-sag

Gratisavisen ansætter ikke en ny chefredaktør efter Søren Krogsgaard, der forlod avisen efter fejl i tandpasta-artikel.

Søndagsavisen skal ikke på jagt efter en ny chefredaktør til at udfylde pladsen efter Søren Krogsgaard, der i slutningen af oktober fratrådte efter en alvorlig journalistisk fejl i en artikel om tandpastatests.

I stedet bruger gratisavisen muligheden for at ommøblere avisens ledelsesstruktur. Direktør og ansvarshavende chefredaktør, Arne Ullum, der midlertidigt overtog chefredkatørens opgaver efter Krogsgaards exit, bliver nu fast chefredaktør. Samtidig oprettes en ny stilling som "skrivende redaktionschef" - en daglig journalistisk leder af avisens redaktion. 

Ændringen skyldes ikke kun den aktuelle sag. Ifølge Arne Ullum er det en logisk forlængelse af avisens ændrede strategi for blandt andet salg, der skal dæmme op for de seneste års millionunderskud.

"Vi var en ledergruppe på fire personer på chefredaktør.- og direktionsniveau. Og i lyset af, at vi nu er gennem det store turnaround, så er det kun fornuftigt, at virksomheden sparer lidt på det øverste ledelseslag og styrker den redaktionelle ledelse," siger Arne Ullum. 

En skriver med vægt
Søndagsavisen har endnu ikke helt defineret jobbet for den kommende skrivende redaktionschef, der skal kære parløb med den eksisterende redaktionschef, Johnni Michelsen.

Det ligger dog fast, at hovedopgaven bliver at styrke avisens journalistiske profil. 

"Vi vil gerne have en tung sernior-skrivende ind, der kan coache vores journalister og styrke og udvikle vores skrivende del," siger Arne Ullum.
 

- JHT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også