Nordvestnyt genoptager arbejdet

Journalisterne stopper strejken, der begyndte i går.

De redaktionelle medarbejdere vender tilbage til arbejdet efter knapt et døgns strejke. Arbejdsnedlæggelsen begyndte i går i protest over, at sparerunden, der har kostet omkring 14 fuldtidsstillinger, ikke omfatter den daglige ledelse. Det vakte overraskelse og vrede hos medarbejderne.

Journalisterne har ikke fået nogle krav igennem med strejken, men de havde behov for at reagere, fortæller avisens tillidsmand Allan Rasmussen til Journalisten.dk.

»Der har været et behov for at slå et slag i luften og få frustrationerne ud. Vi har ikke haft mulighed for at få afløb for det gennem andre kanaler. Nogen foreslog, at man skulle skrive et brev, men flertallet mente, at en arbejdsnedlæggelse var den bedste måde at gøre det på. Sådan at man også kunne sende et signal udadtil. Det har man fået afløb for nu,« siger han.

Den aktuelle sparerunde skulle finde 8,6 mio. kr. i Mediehuset Nordvestsjælland.

Chefredaktør Mogens Hansen har dog - efter arbejdsnedlæggelsen - sagt til MediaWatch, at ledelsen har holdt for ved tidligere sparerunder. 

Tillidsmand, Allan Rasmussen, mener dog stadig, at det er "utroværdigt", at den otte mand store daglige ledelse ikke har kunnet finde besparelser ved den aktuelle sparerunde. Han siger til Journalisten.dk, at redaktionerne nu vil udarbejde nogle spørgsmål til ledelsen, der skal give klarhed over, hvordan arbejdet på avisen fremover skal indrettes. 

.- JHT

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også