V: Øget lønsumsafgift skader demokratiet

Mange aviser lever med små marginer, og en øget lønsumsafgift kan tvinge dem til at dreje nøglen om, siger Ellen Trane Nørby.
Thomas Bo Christensen

Århus Stiftstidende fyrede i sidste uge 11 journalister, og mange andre aviser vil følge efter, hvis regeringen står fast på at øge lønsumsafgiften i finanslovsforhandlingerne. lyder det fra Ellen Trane Nørby i dagens udgave af Jyllands-Posten. Ifølge hende kan den øgede afgift betyde avislukninger, fordi mange aviser i forvejen kører på pumperne, og det vil medføre demokratiske konsekvenser, mener hun: 

”Det kan i sidste ende betyde, at en række af vores dagblade både de lokale og regionale og nogle af de nationale bliver nødt til at dreje nøglen om, med den konsekvens, at der bliver en mindre mangfoldig dækning af vores demokrati, og der er færre, der kan komme til orde,” udtaler hun og får opbakning fra såvel de konservatives Lars Barfoed og Enhedslisten Per Clausen.

Socialdemokraternes Mogens Jensen fastholder, at medierne ligesom resten af erhvervslivet må bidrage til ”at betale kriseregningen.”

Lønsumsafgiften forhandles som en del af finansloven, mens mediestøtteforhandlingerne begynder på tirsdag.

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også