Barfoed: Støttebeskæring og øget afgift er det samme

Lars Barfoed melder sig i koret af medieordførere, der vil kæmpe for ikke at forringe dagbladenes vilkår ved en øget lønsumsafgift.
Thomas Bo Christensen

Der er bred enighed om, at mediestøtten skal laves om i de kommende forhandlinger om dagbladsstøtten på Christiansborg.

Det går de Konservatives formand og medieordfører Lars Barfoed også ind for, men over for DR fastholder han, at det ikke må være ensbetydende med, at den skrevne presses vilkår forringes. Derfor er det ifølge ham afgørende, at den såkaldte lønsumsafgift ikke stiger i de parallelle forhandlinger om finansloven, som regeringen ellers har foreslået:

”Det er bare et billigt bogholderikneb fra regeringens side - først vil den spare på mediestøtten til den trykte presse. Da den så fandt ud af, at det så skidt ud, så vil den lægge en skat på lønsummen i stedet. Men resultatet er jo det samme - det er stadig et tab for dagbladene,” siger han til Dr.dk.

Både Enhedslistens Per Clausen, Venstres Ellen Trane Nørby og Dansk Folkepartis Morten Marinus har udtrykt skepsis i forhold til at øge lønsumsafgiften.

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også