Der er lagt i kakkelovnen til nogle nervepirrende møder i Kulturministeriets lokaler, når medieordførere snart mødes med kulturministeren for at fastlægge rammerne for en ny mediestøtte.

Ikke alene kan en ny støtteordning vende op og ned på det danske medielandskab – forhandlingerne kan også blive Uffe Elbæks største succes som kulturminister, men kan omvendt også ende som en pinlig affære, hvis han ikke formår at lave et bredt forlig om en ny, tidssvarende mediestøtteordning.

Sådan lyder vurderingen fra Hans Engell, der mener, at de kommende forhandlinger bliver en væsentlig sværere omgang for den radikale kulturminister, end da han for nylig samlede alle partier med undtagelse af Liberal Alliance om et nyt medieforlig.

”Min fornemmelse er, at vi kommer til at se nogle meget besværlige forhandlinger. Men hvis det lykkes for Uffe Elbæk, kan det blive hans helt store politiske svendestykke som minister, fordi det samtidig vil resultere i en revolution på mediemarkedet, som kommer til at få betydning mange år fremover,” fortæller Hans Engell til MediaWatch.

Speget dobbeltforløb
Ifølge Hans Engell er der dog tale om en lang vej med masser af forhindringer, inden en eventuel aftale kan skrives under. For ikke alene er der uoverensstemmelser mellem partierne omkring, hvordan den formodede flytning af støttekroner fra distribution til indhold (herunder til netmedier) skal foregå – en anden betydelig knast på kulturministerens vej er spørgsmålet om den såkaldte lønsumsafgift for medier, som er en del af finanslovsforhandlingerne.

Her har regeringen lagt op til, at dagbladene skal aflevere 40 millioner kroner til statskassen i form af en øget afgift, og det dobbeltforløb er - og har været - med til at besværliggøre processen, mener kommentatoren:

”En af grundene til at forhandlingerne om mediestøtten har trukket ud og det hele har været så besværligt, skyldes jo, at man i kulturministeriet ikke havde forudset, at det pludselig blev en del af regeringens samlede økonomiske politik og finansloven. Det er jo også det, der har gjort det svært for Uffe Elbæk at gøre udspillet færdigt, og det er også det, der gør det svært nu at lægge en forhandlingsstrategi,” lyder det fra Hans Engell.

Giftige forhandlinger
Både Enhedslisten og Venstre er imod en stigning i lønsumsafgiften, men det bliver dog næppe et kardinalpunkt for nogle af partierne i forhold til at indgå finanslov med regeringen, mener Hans Engell.

Men Enhedslisten siger jo, at det vil lægge ”gift” ud for finanslovsforhandlingerne, hvis lønsumsafgiften hæves som en del af en finanslov mellem regeringen og Venstre, og at det vil gøre det sværere at lave omlægningen af mediestøtten. Kan man lave den slutning, at tidens store spørgsmål om dagpenge, der fortsat tegner til at blive omdrejningspunktet for finansloven, kan ende med at afgøre, hvordan den fremtidige mediestøtte ser ud?

”Nej, det tror jeg ikke. Nu har regeringen jo lige præsenteret en aftale med arbejdsgiverne og LO om 12.000 job til dagpengemodtagerne. Det vil tage presset af finanslovsforhandlingerne både til rød og til blå side. Så jeg tror, at man skal se sådan på det, at det som Uffe Elbæk kan forhandle hjem i en bred aftale, det vil han også få resten af regeringens opbakning til. Og jeg tror ikke, at Enhedslisten vil gå ind og bruge medieforhandlingerne til at spærre for noget,” siger Hans Engell, der tror skoen trykker mest, når det gælder de blå partier:

”Det er mere et spørgsmål om, hvordan ministeren kan få en aftale lirket på plads med de borgerlige. Uanset hvad kan han ikke lave noget, som alle bliver glade for. Det ville han kun kunne, hvis han kom med en ny pose penge, og den har han ikke. Så vi taler om en omfordeling, og den slags er altid meget besværligt at blive enige om. Og vil de borgerlige så, når det kommer til stykket, det må vi se,” siger Hans Engell, der mener, at det ikke er usandsynligt, at forhandlingerne kan volde store problemer, at de i sidste ende kan havne på finansminister Bjarne Corydons bord.

Corydon kan sidde med nøglen
”Det er klart, at hvis forhandlingerne kører helt sur i Kulturministeriet, og Enhedslisten f.eks. siger, at der er ting, som de slet ikke kan leve med, så er der den mulighed, at finansministeren trækker forhandlingerne over til det store bord, hvor partierne så mødes i den store kreds med topforhandlerne Vestager, Wilhelsen osv. Den mulighed er der, og det har man set igennem mange år, hvor nogle partier siger, at de ikke vil slå sømmene i en aftale, før det sker hos finansministeren, for så kan de parre forhandlingerne med nogle andre forhandlinger og så få det til at gå op i en stor enhed. Det er set før, og det vil ikke være usædvanligt. Men det ændrer ikke på, at Uffe Elbæk skal have lavet hjemmearbejdet selv, for han kan ikke trække alt over i finansministeriet,” lyder det fra Hans Engell, der mener, at det endnu er for tidligt at sige, hvor stor muligheden er for den udvikling.

Bred vilje til ændring
Lige nu vurderer han, at muligheder for en bred aftale er tilstede, fordi alle parter virker indstillet på at ændre den nuværende ordning.

”Mit indtryk er, at regeringen vil gøre rigtig meget for at få en stor og bred aftale, ligesom jeg mener, at der på Christiansborg er en underliggende vilje til at lave noget, der samler alle. Det skyldes, at der er tale om et område, hvor der skal træffes nogle meget besværlige beslutninger, fordi der kun er nogle begrænsede penge til rådighed, og fordi alle er klar over at den traditionelle støtte ikke bare kan videreføres. Man er simpelthen nødt til at tage penge fra de gamle medier og give til de nye. Men det sker på et meget følsomt tidspunkt, fordi de store mediehuse har ondt i økonomien, og derfor ved alle politikere, at der kan være en interesse i, at ”det er én for alle, alle for én”.

En "mus" af en aftale
Men hvor Uffe Elbæk kan ende med at løbe med en stor politisk sejr, hvis han får en stor aftale i hus, så kan det modsatte resultat blive en pinlig affære for både ham og hans forhandlingspartnere.

”Hvis det bliver en lille fedtet omgang, så må man sige, at med det kæmpe forarbejde, der er lavet med Medieudredningen og Dyremose-udvalget osv., så vil det være for pinligt for hele det politiske system, hvis de efter så mange års omfattende forarbejde barsler med en mus. De er nødt til at komme ud med noget, der virkelig batter.” 

- TBC