De kommende mediestøtteforhandlinger tegner til at blive en yderst speget affære.

Sideløbende med forhandlingerne om, hvordan mediestøttekronerne skal fordeles mellem de private medier, kører nemlig også finanslovsforhandlingerne, hvor regeringen har meldt ud, at dagbladene skal aflevere omkring 40 mio. kr. til en stigning i lønsumsafgiften.

De to forhandlingsforløb udspiller sig uafhængigt af hinanden, men ifølge Enhedslistens Per Clausen er de ikke mere adskilte, end at hvis regeringen får gennemført en stigning af lønsumsafgiften i finansloven - som Enhedslisten er imod - så kan det få konsekvenser for mediestøtteforhandlingerne:

”Jeg synes, at det vil være som at lægge gift ud for forhandlingerne. Det er dybt problematisk, at man skal starte mediestøtteforhandlingerne med en viden om, at man er ved at forringe avisernes økonomi med 40 mio.kr., når vi står over for en i øvrigt helt rimelig dagsorden, hvor vi skal flytte nogle af de penge, der gives i mediestøtte fra distribution og over til indhold. Det går jeg ind for. Men det er klart, at hvis man starter med at forringe vilkårene til aviserne i finansloven, så bliver det sværere at gøre det på en forsvarlig måde," lyder det fra medieordføreren. 

Dermed kommer Enhedslisten ikke alene de mange trængte dagblade til undsætning, som har beklaget sig over de ekstra afgifter -udmeldingen tydeliggør samtidig, at det ikke er uvæsentligt for mediestøtteforhandlinger, hvem regeringen vælger at indgå finanslov med, og hvordan resultatet bliver.

Hvem vælger regeringen?
Ifølge Per Clausen er det hele lige nu temmeligt uvist:

”Regeringen skal lave en finanslovsaftale med enten os eller de borgerlige partier. Og om lønsumsafgiften indgår i den finanslovsaftale eller ej, er for tidligt at sige. Det må vise sig. Det har vi selvfølgelig indflydelse på i den udstrækning, at finansloven laves sammen med os, men hvis den laves sammen med Venstre, så har vi ingen indflydelse. Men hvis vi skal være helt ærlige, så er hverken vi eller Venstre indstillet på at sige, at spørgsmålet omkring lønsumsafgiften til dagbladene er afgørende for, om vi kan lave en finanslovsaftale eller ej. Vi har hele tiden haft den opfattelse, at det er en dårlig ide, og at man skulle skrue på nogle andre områder, når man vil reducere erhvervsstøtten. Men hvordan det ender i finanslovsforhandlinger, det er jo ikke godt at vide,” lyder det fra Per Clausen, der forventer, at mediestøtteforhandlingerne formentlig ikke bliver afsluttet, før finansloven er på plads.

Men hvis I så ikke bliver en del af finansloven, hvad kommer det så til at betyde for jeres position i mediestøtteforhandlingerne?

”Der er ingen tvivl om, at det bliver vanskeligere at sikre den fornødne opprioritering af internetmedier, end det ville have været, hvis man ikke forringer lønsumsafgiften for aviserne. Det kommer man jo ikke uden om.”

Vil det sige, at hvis regeringen laver finanslov med Venstre, så kan det betyde, at I skal have noget til gengæld for at indgå aftale om mediestøtten?

”Hvis regeringen laver en finanslovsaftale med Venstre, hvor man gennemfører hævelsen af lønsumsafgiften, så er det jo sådan, det er. Så må vi jo diskutere mediestøtte ud fra det. Men med en øget lønsumsafgift så vil det være klart, at vi som minimum skal have det samme beløb til mediestøtte som i dag, og i virkeligheden burde man have noget mere. De økonomiske rammer (for mediestøtten, red.) skal først fastlægges for finansloven for 2014, fordi den nye støtteordning ikke kommer til at køre før 2014, så derfor kan vi selvfølgelig godt lave aftaler om, at der kommer flere penge der. Det kan vi jo i hvert fald forsøge på. Men hvordan det bliver, det kan man jo ikke sige noget om endnu. Vi mangler stadig regeringens udspil til de rammer, som forhandlingerne skal køre under,” siger Per Clausen, der dog samtidig ikke forventer, at der er hold i de rygter, der tidligere har været om, at regeringen vil beskære selve mediestøttepuljen.

"Det vil være meget dræbende for forhandlingerne i hvert fald."

S: Nej til beskæring
Spørger man Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen, så siger han, at det heller ikke er udgangspunktet for mediestøtteforhandlingerne:

"Jeg ser ikke, at der skal skæres i mediestøtten. Det er ikke vores udgangspunkt for forhandlingerne,” lyder det fra Mogens Jensen, der dog omvendt ikke viger fra forslaget om den øgede lønsumsafgift, men anerkender, at der forhandlingerne i et omfang har en sammenhæng:

”De to ting (lønsumsafgiften og mediestøtten, red.) må synkroniseres, og det bliver de jo også, når der forhandles sideløbende. Men vores udgangspunkt for lønsumsafgiften er, at hele erhvervslivet må give bidrage, og det gælder også mediebranchen.”

Men hvad siger du til, at Enhedslisten siger, at en øget lønsumsafgift vil være ”gift” for mediestøtteforhandlingerne?

”Det må jo så vise sig under forhandlingerne. Men vi fører ikke finanslovforhandlinger i mediestøtteforligskredsen.”

Hvad gør Venstre?
For at gøre spillet mellem finanslovsforhandlingerne og mediestøtten endnu mere speget, så er det også usikkert, hvorvidt Venstre overhovedet vil gå med til en øget lønsumsafgift for medierne i en eventuel finanslov med regeringen.

Da Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby i weekenden blev spurgt af Information, om lønsumsafgiften skal forhøjes, sådan som regeringen har lagt op til, svarede hun således:

”Det var ikke vores politik, da vi sad i regering, at der skulle skæres i støtten. Da Dyremose-udvalget blev nedsat, var udgangspunktet, at der ikke skulle ændres på puljens størrelse. Nu skal der så på grund af lønsumsafgiften spares 40 millioner. Og penge er penge. Medierne er jo ligeglade med, om de får mindre i støtte eller skal betale mere i afgift.”

Dansk Folkepartis Morten Marinus sagde i samme forbindelse, at han heller ikke støtter en stigning i afgiften.

- TBC