I dag for ti år siden blev avisen ’Dagen’ lanceret. Den udkom kun i 42 dage, så slap pengene op, da cateringvirksomheden, som leverede frokost, ville have sine penge.

I 2012 er det en anden medieverden, der tegner sig - og mediebranchen er ti år klogere - men når avisens tidligere chefredaktør Kresten Schultz Jørgensen ser tilbage på de 42 surrealistiske dage i 2002, er han stolt af avisproduktet, der blev skabt – men ikke af processen.

Kresten Schulz Jørgensen, der i dag er selvstændig i sin egen LEAD Agency, er fuld af respekt for den avis, som han var med til at udvikle, og set i det faglige bakspejl har han ikke fortrudt, at avisen blev søsat; trods det tumultariske forløb, der fulgte, som for evigt også vil være en del af hans personlige historie.

“Der er gået nogle år, og når jeg ser tilbage, er jeg stolt af selve avisen. Vi gik på markeret i anden tid, hvor de fleste dagblade endnu var helt passive og stillesiddende, når det galt produktudvikling. Aviserne så ud og blev lavet i 2002, som de havde gjort i årtier. Dagen satte en ny standard og brød med de gængse regler for layout, stil, form og især journalistiske genrer. Jeg mener, vi tilførte ny dynamik i et forstenet marked, trods den korte tilstedeværelse,” siger Kresten Schultz Jørgensen og minder om, at Dagen helt fravalgte en online-platform i 2002.

Hvad fik mediebranchen med sig fra Dagens dramatiske entré og hurtige exit – hvis noget?

”Tre ting, vil jeg sige: For det første, mener jeg, vi var forud for vores tid. Vi satte barren højt med det journalistiske produkt. For det andet demonstrerede vi for branchen, hvor præcist et nyt medieprodukt kan positioneres. Det gælder både forretningsmodellen og placeringen i markedet, som en dyr, global upscale avis. Det er brugbar lærdom her ti år senere, vil jeg hævde.  Men der er naturligvis også den tredje afgørende lektie fra Dagen, som hverken er forældet eller irrelevant ti år senere. Vi lærte på den hårde måde, at likviditeten i et nyt medieprojekt skal være solid. Én ting er et nydeligt driftsbudget – noget andet er, at der skal være likviditet til at klare en stor udgift.”

Kan du få øje på, at Dagen har inspireret andre dagblade til at gøre tingene på en anden måde?

”Jeg synes, jeg ser meget af Dagen i Politiken og Informations måde at designe og ombryde avisopslag på, særligt i Politikens anden sektion. Det er også blevet almindeligt at stofområderne blandes, fordi det er ulogisk at adskille f.eks. sport, kultur, livsstil, erhverv, politik osv. Og så ser jeg jo også mange af Dagens medarbejdere rundt på aviserne, ikke mindst Politiken og Information.”

Hvis Dagen kom på markedet i dag, ville den vel være et rent niche online-medie?

“Nej, avisen var netop en upscale nicheavis, der var mere i familie med et magasin og en bog, end andre aviser. Det ville Dagen også være i dag. Det kræver papir. Som abonnent skal man kunne vise sig med sin avis. Den skal ligge på cafebordet og stikke ud af jakkelommen. Men Dagen ville naturligvis også være en online udgave i 2012, men det ville ikke være et nyhedsdrevet site, der jagter de samme historier som alle andre. Det ville ikke passe på Dagen. Det ville være et internetsite, der ikke stræbte efter hurtighed og flow, men gik sin egne veje og tilførte læserne viden og indsigt.”